Retten i Roskilde er oprettet med virkning fra 1. oktober 1919, hvor retsplejeloven af 11. april 1916 trådte i kraft.
Under retskredsen hørte Roskilde Købstad og de ældre landjurisdiktioner Ramsø-Tune herreder og Lejre Herred. I retskredsen var normeret to dommere.
Med virkning fra 1. januar 1926 udskiltes Ølsemagle sogn, der blev henlagt under retten i Køge.
Retslokalerne fandtes i ting- og arresthuset, Jernbanegade 21, opført i 1878 ved arkitekt Vilh. Petersen. Her lå også det oprindelige dommerkontor.
I 1954 blev dommerkontoret indrettet i Kornerups Vænge 12-14 (den nuværende politigård). Ejendommen havde tidligere tilhørt KFUM, men blev nu købt af staten.
Fra og med 1. januar 1963 blev retskredsen delt i Roskilde byretskreds og Roskilde herredsretskreds.
Under Roskilde byret hørte Roskilde Købstad.
Under Roskilde Herredsret henlagdes følgende kommuner: Gadstrup-Syv, Greve-Kildebrønde, Havdrup-Solrød, Herslev-Gevninge, Himmelev, Hvalsø-Særløse, Hvedstrup-Fløng, Hyllinge-Lyndby, Jersie-Skensved, Jyllinge-Gundsømagle, Karlslunde-Karlstrup, Kornerup-Svogerslev, Lejre, Osted, Reerslev-Vindinge, Rorup-Glim, Roskilde Vor Frue, Rye-Sonnerup, Snoldelev, Søby-Gershøj, Såby-Kisserup, Tune, Ørsted-Dåstrup og Ågerup-Kirkerup.
Begge retskredse havde fortsat retslokaler i Tinghuset i Jernbanegade 21. Roskilde Herredsret havde fortsat dommerkontor i Kornerups Vænge 12-14.
Roskilde Byret fik kontor i en moderne kontorejendom Støden 18.
I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev Roskilde kommune henlagt under Roskilde byret, og følgende kommuner henlagt under Roskilde Herredsret: Bramsnæs, Gundsø, Hvalsø, Lejre, Ramsø, Greve og Solrød kommuner.
Fra 1. april 1969 var Roskilde Herredsret normeret med to dommere, og fra 1. oktober 1976 var Roskilde Byret ligeledes normeret med to dommere. Den ene af de to dommere ved de to retter varetog strafferetsplejen og skifteforvaltningen, mens den anden dommer varetog de civile sager, fogedretten, tinglysningen og de øvrige forretninger.
Administrativt var retterne opdelt i 4 selvstændige enheder, som benævntes Roskilde Herreds civilret, Roskilde Herreds kriminalret, Roskilde Bys civilret og Roskilde Bys kriminalret.
I 1976 flyttede de 4 embeder til det tidligere kaserneareal på Helligkorsvej, (de to kriminalretter til Helligkorsvej 3 og de to civilretter til Helligkorsvej 7.)
Man bibeholdt de gamle retssale på Tinghuset i Jernbanegade 21 til grundlovsforhør m.m. og til arrestantsager.
Under et bitingsted blev henlagt Greve og Solrød kommuner. Bitingstedet havde først retslokale på Greve Rådhus, men fik faste lokaler i en nyopført bygning på Stationsager 1, Karlslunde fra den 1. april 1990, hvor ligeledes nærpolitiet i Karlslunde har lokaler. Som led i de besparelser, der er pålagt domstolene i de senere år, er brugen af bitingsstedet i Karlslunde i hvert fald midlertidigt stærkt reduceret, således at alle retssager nu behandles i retssalene på Helligkorsvej eller Jernbanegade.
Fra og med 1. juli 1987 blev Roskilde Byret og Roskilde Herredsret sammenlagt til Retten i Roskilde. Embedet var herefter normeret med fire dommere. Én af disse dommere var administrerende dommer, der efter forhandling med de øvrige medlemmer af retten fastsatte fordelingen af sagerne mellem dommerne.
Med virkning fra 1. juli 1989 blev antallet af dommere udvidet fra fire til seks dommere.
Med virkning fra 1. januar 1992 blev retten ændret til et præsidentledet embede, og blev udvidet med endnu to dommere, til i alt 8 dommere (incl. præsidenten).
Ved retskredsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev Retten i Roskilde lagt sammen med Retten i Køge. Endvidere blev retskredsen udvidet med Ringsted og Stevns kommune, således at retskredsen i dag omfatter følgende kommuner: Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns.
Retten i Roskilde er dermed Danmarks 7. største byret (efter København, Glostrup, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg). Ud over præsidenten og 12 andre dommere der der p.t. ansat 12 retsassessorer eller dommerfuldmægtige og ca. 60 kontorfunktionærer ved Retten i Roskilde.