Den 21. september 2011 afsagde Retten i Roskilde dom i en sag, hvor der var rejst tiltale for at en bilist i to tilfælde havde undladt at afpasse afstanden til forankørende køretøj, hvorved væsentlige hensyn til færdselssikkerheden var tilsidesat. Tiltalte nægtede sig skyldig, idet han dog erkendte at have kørt som beskrevet i den rejste tiltale. Retten fandt, at da der havde været tale om tæt kørsel i forhold til to forskellige biler, forelå der ikke ét forhold, men to forhold.
Retten fastsatte straffen til en bøde på 3.000 kr. og frakendte tiltalte hans kørekortet i 6 måneder.