Sagsøgte købte hest A i oktober 2007 og udleverede samtidig hest B til sagsøgeren. Sagsøgeren, der var den professionelle part (stutteriet), havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke samtidig var sket overdragelse til eje af hest B, og hesten udgjorde derfor en del af betalingen for hest A. Sagsøgte blev derfor frifundet for kravet om restbetaling. Aftalerne var indgået mundtligt, og sagsøgte havde ved afleveringen underskrevet og udleveret ejercertifikatet på hest B.
Det fandtes ikke bevist, at hest B på overdragelsestidspunktet led af en væsentlig mangel i form af lidelsen hvinskhed, hvorfor sagsøgte i det hele blev frifundet.