Hop til indhold
domstol.dk

Rettens dom af 6. juli 2010 
13-08-2010 

Bøde og førerretsfrakendelse for spirituskørsel
 
En tiltalt 46-årig mand idømt en bøde på 8000 kr. og frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 3 år for at have kørt bil efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.
 
Retten i Roskilde har den 6. juli 2010 idømt en 46-årig mand en bøde på 8000 kr. samt førerretsfrakendelse i 3 år for
1) i foråret 2009 at have ført bil i Stevns kommune, efter at have indtaget spiritus i et sådan omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.
 
Tiltalte nægtede sig skyldig.
 
Tiltalte har til retten forklaret, at han ikke selv havde kørt bilen, men at det var hans to sønner som var kørt til tankstationen, hvorefter bilen var gået i stå. De havde ringet til ham, for at han skulle komme og hjælpe, hvorefter han havde fået sin nabo til at køre ham til tankstationen. Da han blev kontaktet af politiet, sad han på bilens førersæde og drak en øl, mens hans ene søn sad ved siden af. Samme forklaring er afgivet af 3 vidner.
 
Retten har ved afgørelsen lagt vægt på en betjents vidneforklaring, om at han så tiltalte føre køretøjet, at han havde kørt bag ved tiltalte et stykke tid og fulgt ham ind på en tankstation, hvor han bragte tiltalte til standsning og umiddelbart herefter henvendte sig til føreren. Der blev herefter ikke lagt vægt på tiltaltes og de tre vidners forklaring.
Til top Sidst opdateret: 13-08-2010 
Retten i RoskildeseperatorHelligkorsvej 7seperator4000 RoskildeseperatorTelefon: 46302500seperatorFax: 46368826seperatorEmail: roskilde@domstol.dk