Rettens dom af 5. juli 2010
13-08-2010
1 års fængsel for køb og besiddelse af forskellige våben.
-
-
22-årig mand blev idømt 1 års fængsel for køb af en jagtriffel og en salonriffel samt ammunition til våbnene, samt for at have været i besiddelse af ovennævnte våben samt en kniv med en klinge på 11,5 cm, 6 kanonslag og en trækølle.
-
-
Retten i Roskilde idømte en 22-årig mand 1 års fængsel, heraf de 4 måneder ubetinget, mens resten af straffen ikke skal afsones, hvis tiltalte i en prøvetid på 2 år ikke begår noget strafbart, samt undergiver sig kriminalforsorgens afvænningsbehandling for misbrug af euforiserende stoffer, og endelig konfiskeres samtlige våben og ammunition, for
-
1) i marts 2010 på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder uden tilladelse at have været i besiddelse af og anvendt en skarpladt jagtriffel og en skarpladt salonriffel, ammunition, samt at tiltalte afgav flere skud med riflerne.
-
2) På samme tid og sted som i forhold 1 at have været i besiddelse af en kniv med en 11,5 cm klinge.
-
3) Ved i november 2009 at have købt våben og ammunition som nævnt i forhold 1, uagtet at han viste eller formodede, at effekterne hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.
-
4) Ved i marts 2010 på sin bopæl, uden tilladelse at have opbevaret 6 stk. kanonslag.
-
5) Ved i marts 2010 på sin bopæl at have været i besiddet et slagvåben i form af en trækølle med skruer i den ene ende og håndtag i den anden.
-
-
Retten fandt tiltalte skyldig i alle 5 forhold på baggrund af tiltaltes erkendelse og forklaringer og lagde ved forhold 2 bl.a. vægt på at det ikke er et anerkendelsesværdigt formål, at tiltalte har brugt kniven i forbindelse med en jagt, idet tiltaltes aktiviteter nok i snæver forstand udgjorde jagt, men at jagt er en kvalificeret farlig aktivitet, samt at jagten skete uden de fornødne autorisationer og tilladelser.