Rettens dom af 2. juli 2010 
13-08-2010 

I 2005 arbejdede sygehjælperen på et af kommunens plejehjem, hvor hun under udførelsen af sit arbejde skulle hjælpe en beboer på toilettet. Beboeren var kørestolsbruger og skulle op at stå i et mobilt metalstativ, som skal støtte brugeren til at rejse sig i stående stilling. Da beboeren skulle stå i stativet, gik en bærende strop i stykker og sygehjælperen greb refleksmæssigt ud efter beboeren, og ved den pludselige belastning vred hun sit knæ. Skaden blev anført som en arbejdsskade og ca. et halv år efter skaden i juni 2006, blev der konstateret svær slidgigt og stærke smerter i sygehjælperens knæ.

 

I 2007 blev der forsøgt arbejdsfastholdelse af sygehjælperen og det fremgår af hendes journaltilførsel at arbejdsskaden har medført konstante knæsmerter, som forværres ved gang.  Hun har endvidere en skæv gang og bruger al sin energi på at gå, ligesom hun ikke kan gå langt og ikke kan stå eller sidde i længere tid.

 

I maj 2007 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen, at ulykken var en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven og fastsatte en méngrad på 5 % og et erhvervsevnetab på mindre end 15 %. I 2009 blev sygehjælperens erhvervsevnetab fastsat til 15 % og ved arbejdsskadestyrelsens afgørelse i oktober 2009 blev der fastsat en erstatning for tab af erhvervsevne med udgangspunkt i en årsløn på 354.000 kr.

 

Der er afgivet forklaring af sygehjælperen og flere andre vidner.

 

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at sygehjælperen under udførelsen af sit arbejde, greb ud efter en beboer, som var ved at falde, hvorved sygehjælperen vred sit knæ.

 

Der er endvidere lagt vægt på flere vidners forklaring om, at stålliftens bærearm manglede en ellers normalt monteret sikkerhedspal, samt at denne sikkerhedspal ville have holdt bærestroppen i krogen på bærearmen. Denne defekt ved stålliften var påtalt overfor kommunes ledelsesgruppe på arbejdspladsen, og det fandtes ikke med sikkerhed godtgjort, at der fra kommunens side var udført passende eftersyn og vedligeholdelse af det pågældende hjælpemiddel.

 

Stålliften fandtes herefter ikke i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ligesom sagsøgte ikke havde sikret, at det skete afhjælpning af defekter ved hjælpemidlet.

Kommunen blev herefter dømt til at betale mandataren for sygehjælperen 743.530,04 kr. med tillæg af renter, i erstatning for tabt erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Kommune skulle endvidere betale sagens omkostninger med 70.000 kr.