Sønnen ringede efter en kontrovers med en lærer til sin far, der mødte op på skolen. Efter diskussion på kontoret, hvorefter læreren forlod lokalet, løb faderen efter læreren og sparkede denne i ryggen. Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han forlod skolen i god ro og orden. Flere vidner havde imidlertid overværet episoden og retten tilsidesatte derfor tiltaltes forklaring. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der var tale om vold mod en tjenstgørende skolelærer, samt at tiltalte uprovokeret overfaldt læreren. Tiltalte blev endvidere dømt for trusler imod læreren og til at betale erstatning til den pågældende lærer.