Hop til indhold
domstol.dk

Rettens dom af 16. august 2010 
16-10-2010 

Fire-årig datter overhældt med afløbsrens
En mor og hendes kæreste var tiltalt for ”i forening eller ved gensidig tilskyndelse, råd eller dåd” at have overhældt morens nu knapt fire-årige datter med afløbsrens eller en tilsvarende stærkt basisk væske. Barnet havde fået alvorlige ætsningsskader på blandt andet overkroppen og i ansigtet.
 
Moren og kæresten nægtede sig skyldige.
 
Retten lagde på baggrund af udtalelserne fra Retsmedicinsk Institut og Retslægerådet samt en erklæring fra Beredskabsstyrelsen til grund, at skaderne på barnet var opstået ved, at barnets hud havde været i kontakt med den basiske væske i længere tid, ca. 1½ time, mens hun lå og sov til middag i sin barnevogn.
 
Barnevognen var placeret på en altan i morens lejlighed. Lejligheden lå på anden sal. Retten lagde til grund, at der ikke var adgang til altanen på anden vis end gennem lejligheden. Retten lagde endvidere til grund, at der ikke havde været andre i lejligheden end moren og hendes kæreste i den periode, hvor barnet lå i barnevognen.
 
Det blev under sagen fremhævet, at kæresten, efter at han havde kørte moren og barnet på skadestuen, var kørt tilbage til lejligheden og havde fjernet betrækket fra barnevognsdynen og smed det ud. Senere havde han også gjort rent i lejligheden og tømt køleskabet.
 
Politiet havde foretaget rum- og telefonaflytninger på moren og kæresten, men der var ikke på den baggrund fremkommet belastende oplysninger.
 
Retten fandt ikke, at skaderne på barnet kunne skyldes et ulykkestilfælde. Hverken moren eller kæresten havde i øvrigt kunne give nogen forklaring på, hvordan skaderne kunne være opstået.
 
Retten frifandt moren og kæresten.
 
Retten fandt ikke, at der var ført det nødvendige bevis for, at det var moren eller kæresten eller dem begge i fællesskab, som havde hældt væske ud over barnet.
 
Anklagemyndigheden har anket dommen til Østre Landsret.
Til top Sidst opdateret: 26-10-2010 
Retten i RoskildeseperatorHelligkorsvej 7seperator4000 RoskildeseperatorTelefon: 46302500seperatorFax: 46368826seperatorEmail: roskilde@domstol.dk