Udlændingelovens § 9, stk. 8: Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske.
Retten afsagde den 22. april 2010 dom i en sag, som drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har afkræftet formodningen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., om, at det som følge af sagsøgernes fætter-kusine slægtskab er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge ægtefællers eget ønske.
Sagsøgernes påstand var, at sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integrations afgørelse skulle ophæves.
Sagsøgerne gjorde under sagen blandt andet gældende, at kravene til bevis må antages at være de almindelige. Der er ikke særlige høje beviskrav. Meget høje beviskrav vil kunne medføre, at bestræbelserne på at undgå en retskrænkelse (tvangsægteskab) medfører en anden retskrænkelse (nægtelse af ægtefællesammenføring).
Sagsøgte gjorde blandt andet gældende, at det af Højesteretspraksis fremgår, at forklaringer fra den herboende udlændings nærmeste ikke alene kan afkræfte formodningen for, at det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske.
Der blev under sagen afgivet flere forklaringer om, at sagsøgerne havde været kærester forud for indgåelsen af ægteskabet i mellem dem. Forklaringerne blev givet af familiemedlemmer og andre bekendte til sagsøgerne.
Retten bemærkede i sin begrundelse, at en afkræftning af formodningsreglen ifølge forarbejderne til loven skal tage udgangspunkt i, om parterne har haft et længerevarende og indgående bekendtskab forud for ægteskabers indgåelse – udover det der følger af slægtskabet, at parret egenhændigt har planlagt deres bryllup, eller at parret har samlevet forud for ægteskabets indgåelse.
Den ene af sagsøgerne forklarede, at han har giftet sig med sin kone af egen fri vilje. På trods heraf, og uanset de fremmødte vidners forklaring om, at ægteskabet blev indgået frivilligt, fandt retten på baggrund af formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. ikke, at sagsøgerne havde afkræftet formodningen om, at ægteskabet var indgået imod begge parters eget ønske.
Retten lagde blandt andet vægt på at sagsøgerne samvær inden ægteskabet sammenlagt var 3½ måneder i form af besøg og at de var henholdsvis 19 og 20 år da ægteskabet blev indgået.
Sagsøgte blev herefter frifundet.