Retten afsagde den 7. januar 2010 dom i en sag, hvor en mand var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, idet han på sin bopæl under en sofa havde haft et jagtgevær liggende. Han havde ingen ammunition til geværet. Han havde købt geværet for 10 år siden af en arbejdskollega, da han overvejede at gå til lerdueskydning. Tiltalte, der ikke var tidligere straffet, var på grund af forholdet blevet varetægtsfængslet i starten af december 2009. Anklageren påstod tiltalte idømt fængsel i 1 år, som er minimumsstraffen for overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1. Forsvareren påstod sagen henført under våbenlovens bestemmelser.
Retten idømte tiltalte fængsel i 4 måneder, hvoraf en måned af straffen blev gjort ubetinget, mens resten blev gjort betinget. Retten udtalte blandt andet, at baggrunden for stramningen af bestemmelsen i straffelovens § 192a og våbenloven var den igangværende bandekrig, i hvilken forbindelse, der blev anvendt farlige våben, hvilket lovgiver ønskede, at der blev skredet hårdt ind overfor. Retten anførte videre, at straffelovens § 192a, stk. 1 kun kan anvendes, såfremt forholdet er begået under særligt skærpede omstændigheder. Retten citerede i den forbindelse fra lovens forarbejder, hvoraf det fremgår, at ”særligt skærpende omstændigheder” ikke foreligger i en situation "hvor en person uden kriminel baggrund i øvrigt, som f.eks. har arvet et skydevåben og igennem en årrække i strid med våbenlovgivningen har haft våbnet liggende ubenyttet (måske glemt) på bopælen" eller den situation, ”hvor en person uden kriminel baggrund i øvrigt, der har våbentilladelse eller jagttegn, blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnet inden for de relevante frister”. Retten fandt med henvisning hertil ikke, at der forelå ”særligt skærpende omstændigheder” og henførte forholdet under våbenlovens § 10, stk. 1.