En parcelhusejer havde søgt om dispensation til at opføre en støttemur på sin ejendom, hvor grunden var stærk skrånende. I sin ansøgning havde han angivet en slutkote for muren på 43,70. Kommunen meddelte dispensationen, men havde forinden rettet slutkoten til 43,30. Kommunen anførte, at dette var sket efter aftale med tiltalte. Tiltalte bestred dette og gjorde gældende, at han først efter opførelse af muren var blevet gjort bekendt med rettelsen. Retten mente ikke på det foreliggende grundlag at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring, og tiltalte blev frifundet. Retten bemærkede dog, at retten ikke dermed havde taget stilling til, om tiltalte under anlæggelse af en civil sag mod ham, kunne tilpligtes at bringe muren i overensstemmelse med den dispensation, som kommunen mente at have meddelt.