Retten afsagde dom i en sag, hvor der var rejst tiltalte mod en 61-årig mand for anden kønslig omgang end samleje med to døtre, for fuldbyrdet samleje med døtrene, og for blufærdighedskrænkelse ved at der var optaget utugtige billeder af døtrene.
Retten lagde døtrenes forklaringer og dele af den 61-årige mands forklaring til grund, og dømte manden for alle forholdene.
Retten fastsatte straffen til fængsel i 6 år, og lagde ved strafudmålingen vægt på at der havde været tale om et langvarigt forløb med overgreb mod to døtre, hvor navnlig én datter havde været udsat for meget hyppige overgreb, der startede allerede, da hun var omkring 10 år gammel.
Der blev også lagt vægt på, den ene datter som følge af overgrebene var blevet gravid og måtte gennemgå en abort, hvorefter overgrebene fortsatte. Som en skærpende omstændighed lagde retten vægt på, at manden var alene om at være døtrenes omsorgsperson i hele perioden, idet moderen havde forladt hjemmet i 1994.Manden blev dømt til at betale henholdsvis 124.818 kroner og 50.420 kroner i erstatning til døtrene.