Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Procesbevillingsnævnet har lukket frem til og med 13. april 2020 
25-03-2020 

 

Procesbevillingsnævnet holder i overensstemmelse med regeringens beslutning lukket på grund af Covid-19 situationen fra fredag den 13. marts og foreløbig til og med mandag den 13. april 2020. Procesbevillingsnævnet har iværksat nødberedskab for hastende opgaver.

Procesbevillingsnævnets afdelinger vil i perioden fortsat kunne træffe afgørelser. Sekretariatets medarbejdere vil i videst muligt omfang arbejde hjemmefra.

Dette betyder, at der i den omhandlede periode ikke er mulighed for personlig eller telefonisk henvendelse til Procesbevillingsnævnet. Du kan kontakte Procesbevillingsnævnet på post@ procesbevillingsnaevnet.dk, men du må forvente forlænget behandlingstid på ikke hastende henvendelse.

Vi gør samtidig opmærksom på Procesbevillingsnævnets generelle vejledning på hjemmesiden om kommunikation ved brug af sikker mail og om databeskyttelse. Du kan også orientere dig om denne vejledning her.

Vi skal opfordre til, at henvendelser til Procesbevillingsnævnet særligt i denne periode så vidt muligt sker digitalt til post@procesbevillingsnaevnet.dk, da vi i perioden ikke modtager fysisk post hver dag. Hvis du ikke kan anvende sikker mail til at sende f.eks. en ansøgning om appeltilladelse til landsretten eller Højesteret, eller en klage over Civilstyrelsens afslag på fri proces, må du gerne sende en mail til Procesbevillingsnævnet om, at du har sendt din ansøgning eller klage med almindelig post.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål, der generelt angår Procesbevillingsnævnets virksomhed, så kan du også orientere dig på vores hjemmeside, som blandt andet indeholder vejledninger og fakta vedrørende Procesbevillingsnævnets afdelinger.

Vi vil løbende opdatere status her på hjemmesiden.

Til top Sidst opdateret: 25-03-2020 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk