Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Vikars erstatningskrav efter trafikulykke på vej til arbejde 
29-10-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 28. oktober 2019 meddelt en vikar tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 19. juli 2019.
En social- og sundhedsassistentvikar var i 2009 involveret i en trafikulykke med alvorlig personskade til følge. Vikaren var på ulykkestidspunktet på vej fra sin bopæl til et sygehus, hvor hun udførte midlertidigt arbejde. Arbejdsopgaven var en gentagen opgave, som vikaren havde udført dagligt i cirka tre måneder, og vikaren var ikke på dagen for ulykken instrueret i at udføre den pågældende arbejdsopgave, inden hun skulle møde på sygehuset.

Det var aftalt mellem arbejdsgiveren og vikaren, at vikaren anvendte sin egen bil til og fra hjemmet, og at vikaren modtog kørselsgodtgørelse for alle kørte kilometer.

Ulykken blev anmeldt som en arbejdsskade, men Ankestyrelsen afviste at anerkende vikarens personskade som en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Vikaren lagde herefter sag an mod Ankestyrelsen påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at personskaden, som vikaren pådrog sig ved trafikulykken, var en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Vikaren gjorde overordnet gældende, at transporten til og fra arbejdet skete i arbejdsgiverens interesse, da arbejdsgiveren havde indrettet arbejdsgangen i virksomheden på en måde, så vikaren skulle køre direkte fra sit hjem og ud til de virksomheder, hvor hun skulle vikariere.

Ankestyrelsen påstod frifindelse med henvisning til, at ulykkestilfælde, der indtræffer på vej til og fra arbejde, som udgangspunkt ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og at der ikke i den konkrete sag var grundlag for at fravige udgangspunktet, da arbejdsgiveren hverken havde indflydelse på eller ansvaret for, hvordan transporten foregik.

Byretten frifandt Ankestyrelsen

Byretten anførte, at vikaren ikke var på vagt på ulykkestidspunktet, og at arbejdsgiveren ikke havde instrueret hende i at udføre arbejdsopgaven inden det tidspunkt, hvor vikaren skulle møde på sygehuset. Byretten anførte endvidere, at vikaren ikke fik løn i transporttiden, og at det ikke var en betingelse for ansættelsesforholdet, at vikaren havde egen bil. På det grundlag, og uanset at vikaren modtog kørselsgodtgørelse, fandt byretten, at transporten overvejende var i vikarens egen interesse og ikke begrundet i tjenesteforholdet til arbejdsgiveren. Ulykken kunne derfor ikke anses for en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Byretten frifandt herefter Ankestyrelsen.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Under sagen for landsretten kom det blandt andet frem, at vikaren ikke ville være blevet ansat i den pågældende stilling, hvis ikke hun havde egen bil, og at dette skyldtes hensynet til, at vikaren hurtigt skulle kunne transportere sig rundt i arbejdsgiverens geografiske arbejdsområde.

Landsretten anførte, at kørslen ikke foregik i arbejdstiden og ikke var et led i arbejdets udførelse, ligesom vikaren ikke var forpligtet til at køre til det midlertidige arbejdssted i egen bil, men kunne vælge anden transport, så længe hun kunne møde til den fastsatte tid. Kravet om egen bil var alene begrundet i, at hun med kort varsel skulle kunne påtage sig vikararbejde i et stort geografisk område.

Under disse omstændigheder tiltrådte landsretten, at kørslen ikke som sådan overvejende var i arbejdsgiverens interesse, og at ulykken ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0400.
Til top Sidst opdateret: 29-10-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk