Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Var ophævelse af et boliglejemål proportional? 
16-03-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 14. marts 2018 meddelt en lejer tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 22. december 2017

I august 2014 overfaldt lejerens hjemmeboende søn sammen med to andre en anden lejer indenfor boligområdet. Ved overfaldet benyttede de tre mænd kniv. Lejerens søn blev ved byrettens dom fra december 2014 idømt 3 måneders ubetinget fængsel, hvilket ved landsrettens ankedom fra februar 2016 blev forhøjet til 4 måneders ubetinget fængsel, idet landsretten bl.a. lagde vægt på, at lejerens søn havde haft en mere tilbagetrukket rolle i overfaldet i forhold til de to andre mænd, som begge blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel.

Udlejeren blev i begyndelsen af 2015 bekendt med, at lejerens søn havde deltaget i overfaldet fra august 2014 og ophævede på den baggrund boliglejemålet i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12. Lejeren havde beboet lejemålet siden 2000 og protesterede derfor mod ophævelsen, hvorfor udlejeren indbragte sagen for boligretten.

Efter løsladelse fra varetægtsfængsling flyttede sønnen adresse til sin søsters lejlighed i en anden del af byen, hvor han efter det oplyste også boede indtil og efter afsoning af dommen. Sønnen kom dog ofte hos forældrene, som fortsat boede i samme lejlighed.

Byretten frifandt lejeren

Byretten fastslog indledningsvist, at sønnens deltagelse i overfaldet på den anden lejer udgjorde en misligholdelse af en sådan karakter, at udlejeren som udgangspunkt var berettiget til at ophæve lejemålet. Det afgørende for, hvorvidt ophævelsen var berettiget var herefter, om den måtte anses for proportional.

Under henvisning til, at lejeren havde beboet lejemålet siden 2000 uden, at familien var blevet pålagt restfølger efter almenlejeloven, at husstanden ikke havde givet anledning til klager til udlejeren, at sønnen umiddelbart efter overfaldet flyttede til søsterens lejlighed, og at lejerens øvrige børn måtte betragtes som velfungerende, fandt byretten, at ophævelsen ikke var proportional. Byretten lagde i den forbindelse også vægt på lejerens og ægtefællens helbredsmæssige forhold.

Landsretten godkendte ophævelsen

Udlejeren ankede dommen til Østre Landsret. Ligesom byretten fastslog landsretten indledningsvist, at sønnens deltagelse i overfaldet udgjorde en sådan misligholdelse af lejerens forpligtelser, at udlejeren var berettiget til uden varsel at ophæve boliglejemålet.

Landsretten fandt herefter, at ophævelsen også var proportional og gav derfor udlejeren medhold. Landsretten lagde herved på den ene side vægt på de samme forhold, som byretten havde anført, mens landsretten på den anden side lagde vægt på, at formålet med ophævelsen var at mindske sønnens tilknytning til boligområdet og dermed risikoen for udøvelse af den utryghedsskabende kriminalitet, at overfaldet ikke kunne anses for en enkeltstående episode, og at sønnen efter ophævelsen fortsat kom i forældrenes lejlighed i betydeligt omfang.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0032.

 

Til top Sidst opdateret: 16-03-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk