Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Varetægtsfængsling efter udleveringsloven 
09-04-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 6. april 2018 meddelt en russisk statsborger tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 30. januar 2018

Den russiske statsborger blev den 21. november 2017 anholdt af dansk politi, da et passagerfly, som han var ombord på, landede i Danmark. Han var eftersøgt af de russiske myndigheder via Interpol, og de russiske myndigheder begærede ham efterfølgende udleveret.

I forbindelse med anholdelsen oplyste den russiske statsborger, at han havde søgt om asyl i Frankrig, men at sagen ikke var afgjort endnu. Dette blev senere bekræftet af de franske myndigheder. Han blev varetægtsfængslet i medfør af udleveringslovens § 13, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Senere blev han varetægtsfængslet i medfør af udleveringslovens § 19, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Han søgte under varetægtsfængslingen om asyl i Danmark.

Den 12. december 2017 traf de danske udlændingemyndigheder afgørelse om at anmode Frankrig om overførsel af den russiske statsborger i henhold til Dublinforordningen, hvilket Frankrig accepterede.

Byretten forlængede varetægtsfængslingen

Københavns Byret afsagde den 16. januar 2018 på ny kendelse om fortsat varetægtsfængsling af den russiske statsborger i henhold til udleveringslovens § 19, stk. 1, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.

Landsretten stadfæstede byretten kendelse

Østre Landsret afsagde kendelse i sagen den 30. januar 2018. Den russiske statsborger var forinden, den 23. januar 2018, blevet overført til Frankrig i henhold til Dublinforordningen.

Landsretten fandt, at på tidspunktet, hvor byretten afsagde kendelse, befandt den russiske statsborger sig i Danmark, der folkeretligt var forpligtet til at behandle den russiske begæring om udlevering af ham. Denne forpligtelse bestod uanset, at der var en nærliggende mulighed for, at han i overensstemmelse med Dublinforordningen ville blive overført til Frankrig med henblik på behandling af hans asylansøgning der, idet Frankrig havde accepteret dette, og der var truffet praktiske forberedende foranstaltninger dertil.

Landsretten bemærkede yderligere, at der kunne ske fortsat varetægtsfængsling efter udleveringslovens § 13, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, eftersom den russiske udleveringsbegæring forelå.

Landsretten anførte afslutningsvist, at landsretten ikke havde taget stilling til, om der på tidspunktet for den påkærede kendelse henset til den forestående overførelse af den russiske statsborger til Frankrig, tillige havde været tilstrækkeligt grundlag for varetægtsfængsling i udlændingelovens § 36, stk. 1, 2. pkt., jf. § 29 a, stk. 1. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-26-0005.

 

Til top Sidst opdateret: 09-04-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk