Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Var erstatningsansvar i anledning af fejl i tingbogen forældet? 
11-10-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 6. oktober 2016 meddelt Domstolsstyrelsen tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 30. juni 2016.
En borger havde den 22. december 2014 anlagt sag mod Domstolsstyrelsen med påstand om, at Domstolsstyrelsen skulle anerkende at være erstatningsansvarlig i medfør af tinglysningslovens § 34. Sagen udsprang af, at der i 2004 i forbindelse med udstykningen af en matrikel fra en grund ved en fejl ikke var blevet overført nogen bygningsblade til det nye matrikelnummer. Borgeren havde efterfølgende erhvervet en af bygningerne på den udstykkede grund. Fejlen blev berigtiget af Tinglysningsretten i 2014.

Borgeren gjorde under sagen gældende, at han havde lidt et tab som følge af, at der i januar 2012 var blevet tinglyst en konkurs på bygningen, der vedrørte den tidligere ejer af bygningen.

Domstolsstyrelsen nedlagde under sagen påstand om frifindelse under henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav er forældet både efter den 3-årige forældelsesfrist og efter den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, og § 3, stk. 3, nr. 2.

Spørgsmålet om, hvorvidt kravet er forældet, blev udskilt til særskilt afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.

Byretten og landsretten fandt, at et eventuelt erstatningskrav ikke var forældet

Byretten fandt, at den potentielt skadegørende handling først var ophørt efter berigtigelsen i 2014. Kravet fandtes på denne baggrund ikke forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 2, efter hvilken bestemmelse forældelse indtræder 10 år efter den skadevoldende handlings ophør.

Byrettens kendelse blev af Domstolsstyrelsen indbragt for landsretten efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 4.

Indledningsvist udtalte landsretten, at selve retten til at kræve erstatning af statskassen for tab ved fejl i tingbogen i medfør af tinglysningslovens § 34 ikke er genstand for forældelse, idet forældelsesloven kun regulerer forældelse af fordringer på penge eller andre ydelser, jf. forældelseslovens § 1.

Herefter fandt landsretten, at den potentielle fordring mod statskassen måtte anses for opstået på tidspunktet for tinglysningen af konkurs, hvorfor et eventuelt erstatningskrav hverken var forældet efter forældelseslovens § 2, stk. 4, eller § 3, stk. 3, nr. 2.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0414.
Til top Sidst opdateret: 11-10-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk