Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Udvisning af libysk statsborger, der havde været i Danmark siden 3-års-alderen 
08-05-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 4. maj 2018 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 19. januar 2018.
En libysk statsborger væltede i forening med en anden gerningsmand en person omkuld ved spark og skub, hvorefter de tildelte personen flere slag og spark mod kroppen og hovedet, ligesom de trampede ham i hovedet og til sidst stak personen to gange i venstre balle med en kniv, mens vedkommende lå værgeløs på gaden. Ved en anden episode nikkede tiltalte en anden person en skalle.

Byretten idømte den tiltalte 8 måneders fængsel og betinget udvisning af Danmark.

Byretten fandt tiltalte skyldig i blandt andet grov og simpel vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1 og § 244. Byretten idømte tiltalte 8 måneders fængsel, og byretten fandt ikke grundlag for at udløse en reststraf, da der ikke var tale om ligeartet kriminalitet.

Desuden blev tiltalte – der var kommet til Danmark som 3-4-årig og havde haft lovligt ophold her i ca. 19 år – udvist betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år. Tiltalte ankede byrettens dom med påstand om formildelse af straffen.

Landsretten udmålte en fællesstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder og udviste tiltalte.

Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder fastsat som en fællesstraf. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at tiltalte havde begået ny kriminalitet kort efter prøveløsladelsen, at tiltalte havde to betingede domme, og at tiltaltes personlige forhold ikke med nogen særlig vægt talte for et andet resultat.

Landsretten udviste desuden den tiltalte med indrejseforbud i 12 år (dissens). Flertallet lagde til grund, at tiltalte det meste af sit liv havde haft ophold i Danmark, hvor han havde forældre og søskende, men at han dog også i en periode på ca. 2 år havde opholdt sig hos moderens familie i Libyen og Tunesien, og at han talte arabisk og havde kendskab til sit hjemlands forhold. Flertallet lagde endvidere til grund, at tiltalte, der nu var dømt for alvorlig voldskriminalitet og var tidligere straffet og tidligere betinget udvist af Danmark, ikke selv havde stiftet familie i Danmark, og at han ikke havde nogen fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Flertallet fandt på denne baggrund, at meget tungtvejende grunde talte for, at tiltalte skulle udvises, og efter en samlet vurdering kom landsrettens flertal frem til, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 12 år måtte anses for en proportional foranstaltning for at forebygge uro og forbrydelse. Mindretallet fandt, at en ubetinget udvisning ville være et uproportionalt indgreb, og at en udvisning af ham med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-25-0035.
Til top Sidst opdateret: 08-05-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk