Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Udstrækningen af kreditorbeskyttelse af en personskadeerstatning 
16-05-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 4. maj 2018 meddelt en låntager tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 27. februar 2018.
Låntageren lånte 600.000 kr. fra en ven i februar 2015. De udlånte midler blev ydet af kreditorbeskyttede midler, som var blevet udbetalt til långiveren i forbindelse med en erstatning for personskade, og midlerne blev ved det skete udlån i februar 2015 ad to omgange overført fra långiverens kreditorbeskyttede bankkonto til låntagerens almindelige lønkonto. Det fremgik af gældsbrevet, at tilgodehavendet ifølge lånedokumentet var kreditorbeskyttet, og at kreditorbeskyttelsen endvidere angik ethvert tilgodehavende, som långiveren kunne hævde i kraft af lånedokumentet.

Långiveren gik personlig konkurs i maj 2014, og konkursboet foretog herefter i marts 2015 denuntiation overfor låntageren, ligesom konkursboet opsagde lånet til indfrielse i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelser herom. Låntageren afviste, at tilbagebetaling af lånet alene kunne ske til konkursboet, hvorefter konkursboet anlagde sag mod låntageren med påstand om betaling af 600.000 kr. til konkursboet.

Byretten gav konkursboet medhold i sin påstand

Byretten fandt, at kravet mod låntageren i henhold til gældsbrevet indgik i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32, og at långiveren således ved at udlåne beløbet fra erstatningskontoen disponerede således, at udlægsbeskyttelsen af de udlånte beløb ophørte. Byretten lagde navnlig vægt på, at långiveren ikke kunne have stillet kontoen til sikkerhed for et lån til låntageren og samtidig have bevaret udlægsfritagelsen, og at udlån fra kontoen måtte sidestilles hermed. Byretten henviste i sine præmisser blandt andet til betænkning nr. 634 af 1971 om udlæg og udpantning, side 85, hvoraf fremgår om retsplejelovens § 513, at et kreditorbeskyttet beløb ikke kan stilles til sikkerhed for lån, uden at udlægsbeskyttelsen ophører. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt, at långiveren ved det skete udlån til låntageren havde disponeret på en sådan måde over det udlånte beløb, at kravet om adskillelse i retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., ikke længere var opfyldt, og at kravet i henhold til gældsbrevet herefter indgik i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32. Landsretten lagde navnlig vægt på ordlyden af retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., hvorefter erstatningsbeløbet skal være ”holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue”, hvilket i overensstemmelse med bestemmelsens formål og forarbejder må forstås således, at det, der kan påstås omfattet af bestemmelsen, utvivlsomt, direkte og udelukkende hidrører fra det udbetalte erstatningsbeløb, så der ikke foreligger nogen risiko for misbrug og omgåelse, jf. Højesterets afgørelse U 2005.3097.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0088.
Til top Sidst opdateret: 16-05-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk