Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Udsættelse af ægtefælle fra den tidligere fællesbolig 
01-11-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 26. oktober 2018 meddelt en kvinde tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 22. juni 2018.
Kvinden havde været gift med sin mand i ca. 7 år, da parret i februar 2018 ophævede samlivet, og hun fraflyttede den fælles bolig – en andelslejlighed – sammen med parternes fælles barn på 6 år. Kvinden indgav efterfølgende begæring til fogedretten om udsættelse af hendes mand fra andelslejligheden, som tilhørte hendes særeje.

Fogedretten nægtede at fremme sagen

Fogedretten bemærkede, at i en situation som denne, hvor parret ikke var separeret og fællesboet ikke var delt, vil en udsættelsesforretning i henhold til retspraksis og i medfør af retsplejelovens § 596 sammenholdt med retsplejelovens § 528 kun kunne finde sted under særlige omstændigheder, da en udsættelse vil kunne foregribe en afgørelse om udtagelsesret. Fogedretten nægtede af fremme sagen med henvisning til, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at udsættelsesforretningen kunne fremmes, jf. retsplejelovens § 596.

Fogedretten lagde i den forbindelse vægt på, at parterne på daværende tidspunkt ikke var separeret, og at hustruen ikke havde godtgjort, at det var så nødvendigt for parrets fælles barn at vende tilbage til vante rammer, at dette i sig selv kunne begrunde, at manden skulle udsættes fra boligen. Fogedretten lagde herudover vægt på, at der ikke på daværende tidspunkt forelå en bolig, som manden kunne flytte ind i.

Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse

Hustruen påkærede fogedrettens afgørelse om ikke at fremme sagen.

Østre Landsret stadfæstede fogedrettens afgørelse med henvisning til, at en ægtefælle som hovedregel ikke kan få udsat den anden ægtefælle fra den tidligere fælles bolig ved en umiddelbar fogedforretning, så længe der ikke foreligger en separation eller skilsmisse. Det blev i den forbindelse anført, at dette også var gældende selvom, boligen tilhørte den anden ægtefælles særeje, jf. U 2001.2184 Ø.  Landsretten fandt ikke, at der over for landsretten var oplyst om sådanne særlige omstændigheder, at udsættelsesforretningen kunne fremmes.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0363.
Til top Sidst opdateret: 01-11-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk