Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Tvangsfuldbyrdelse af to pengekrav fastslået i en østrigsk straffesag 
08-09-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 7. september 2017 meddelt en fader tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 28. juni 2017.

Faderen fik i 2006 et barn med en østrigsk kvinde. Efter samlivets ophør havde begge parter bopæl i Danmark. Moderen havde den fulde forældremyndighed over barnet, men faderen havde løbende samvær med barnet. I 2010 anmodede faderen i første omgang om delt forældremyndighed, hvorefter moderen udrejste med barnet til Østrig. Faderen blev herefter tillagt den fulde forældremyndighed af de danske myndigheder. Denne afgørelse blev indbragt for domstolene, og endeligt stadfæstet af landsretten i 2011. Samtidig blev moderen tillagt den fulde forældremyndighed af de østrigske myndigheder.

I foråret 2012 afhentede faderen barnet i Østrig. Moderen anmodede derpå en dansk fogedret om udlevering af barnet, hvilket fogedretten i efteråret 2012 afslog. Landsretten stadfæstede senere fogedrettens afgørelse, idet landsretten bemærkede, at tilbageholdelsen af barnet i Danmark ikke udgjorde en børnebortførelse.

Faderen blev med henvisning til afhentningen af barnet i Østrig for en østrigsk domstol tiltalt for børnebortførelse og grov vold. Faderen blev i den østrigske straffesag fundet skyldig i den rejste tiltale, hvilket blev stadfæstet ved en østrigsk appeldomstol. I forbindelse med straffesagen tilkendte den østrigske appeldomstol moderen et pengebeløb som godtgørelse for de gener, afhentningen af barnet havde påført hende, samt et beløb til dækning af hendes advokatomkostninger. Beløbet til dækning af advokatomkostninger blev af ansøgeren indbragt for en overappelret, som nedsatte det tilkendte beløb.

Moderen anmodede herefter i henhold til Bruxelles I-forordningen en dansk fogedret om tvangsfuldbyrdelse af de tilkendte pengebeløb.

Fogedretten og landsretten fremmede sagen til tvangsfuldbyrdelse

Fogedretten tog moderens anmodning om, at de to østrigske retsafgørelser, der fastslog hendes pengekrav, skulle kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark, til følge. 

Faderen kærede kendelserne til landsretten, som stadfæstede fogedrettens kendelser, idet landsretten fandt, at tvangsfuldbyrdelse af de to pengekrav skulle ske efter Bruxelles I-forordningen, og idet der ikke var grundlag for at nægte tvangsfuldbyrdelse efter forordningens art. 34, stk. 1, nr. 2-4.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0346.

 

Til top Sidst opdateret: 08-09-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk