Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Tinglysning af ægtepagt efter indgivelse af anmodning om skilsmisse 
14-03-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 13. marts 2019 meddelt en mand tilladelse til kære til Højesteret af to kendelser, der er afsagt af henholdsvis Østre Landsret den 3. oktober 2018 og Vestre Landsret den 12. december 2018.
Sagens parter blev gift i 2015. Tre dage før brylluppet indgik de en ægtepagt, hvorved der blev aftalt fuldstændig særeje. Ægtepagten blev efterfølgende forsøgt tinglyst, men blev grundet en advokatfejl afvist fra tinglysning.

I marts 2018 anmodede hustruen om skilsmisse, ligesom hun anmodede skifteretten om bistand til deling af boet.

I maj 2018 fremsendte manden ægtepagten til Tinglysningsretten, som tinglyste ægtepagten.

Under skifterettens behandling af sagen nedlagde manden påstand om afvisning med henvisning til, at skifteretten ikke havde kompetence til at behandle sagen, da der ifølge den tinglyste ægtepagt var fuldstændigt særeje i ægteskabet.

Skifteretten afviste ikke sagen

Skifteretten fandt ikke, at der var grundlag for at afvise sagen. Skifteretten henviste til, at da ægtepagten ikke var anmeldt til tinglysning ved formuefællesskabets ophør, der ifølge § 27 i lov om ægtefællers økonomiske forhold var i marts 2018, var ægtepagten – uanset den skete tinglysning og bestemmelsen om underskrift og tinglysning som gyldighedsgrund i § 20 i lov om ægtefællers økonomiske forhold – uden gyldighed, jf. U 2014.1896 Ø. Skifteretten fandt herefter, at der var fælleseje i ægteskabet, og at skifteretten derfor i medfør af ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var saglig kompetent til at behandle sagen om delingen af ægtefællernes fællesbo.

Manden kærede skifterettens kendelse til Østre Landsret.

Østre Landsret stadfæstede skifterettens kendelse

Landsretten tiltrådte skifterettens resultat og begrundelse herfor.

Aflysning af ægtepagten

Efterfølgende aflyste Tinglysningsretten ved afgørelse af 22. oktober 2018 ægtepagten med henvisning til tinglysningslovens § 20, stk. 1

Denne afgørelse indbragte manden for Vestre Landsret.

Vestre Landsret stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse med henvisning til Østre Landsrets afgørelse om, at den indgåede ægtepagt mellem sagens parter var uden gyldighed. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at manden havde søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe Østre Landsrets afgørelse, men at hverken Østre Landsret eller Højesteret havde tillagt denne ansøgning opsættende virkning, og at der efter retspraksis ligeledes ikke var hjemmel hertil. Landsretten tiltrådte derfor, at ægtepagten blev slettet efter tinglysningslovens § 20, stk. 1.

Procesbevillingsnævnet har som nævnt meddelt tilladelse til kære til Højesteret af både Østre Landsrets kendelse og af Vestre Landsrets kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0503 og 2018-22-0647.
Til top Sidst opdateret: 14-03-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk