Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Tilsidesættelse af god advokatskik ved udlevering af modpartens beskyttede adresse til klienten 
06-03-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 3. marts 2017 meddelt en advokat tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 4. november 2016.

Advokaten havde under en sag om bodeling mellem to tidligere ægtefæller på vegne af sin klient indhentet klientens tidligere ægtefælles beskyttede adresse hos Folkeregistret, idet adressen skulle anvendes til indgivelse af stævning og efterfølgende forkyndelse. Efter, at advokaten havde indgivet stævning til retten, sendte han kopi af stævningen, hvoraf den tidligere ægtefælles beskyttede adresse fremgik, til sin klient.

Da den tidligere ægtefælle blev bekendt med, at hendes beskyttede adresse var blevet videregivet uden samtykke klagede hun over advokaten til Advokatnævnet, som pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr., idet nævnet fandt, at videregivelsen havde været i strid med CPR-loven, og da advokaten herved var gået videre, end hvad berettigede hensyn til varetagelse af sin klients interesser tilsagde. 

Advokaten indbragte herefter Advokatnævnets kendelse for domstolene.

Byretten nedsatte sanktionen til en irettesættelse

Byretten, der blev sat med tre juridiske dommere, fandt, at videregivelsen af den beskyttede adresse var i strid med CPR-lovens § 44, hvorfor advokaten efter byrettens opfattelse havde tilsidesat god advokatskik. Byretten fandt således, at hensynet til, at advokaten kunne dele enhver oplysning med sin klient, måtte vige for den tidligere ægtefælles ønske om at hemmeligholde adressen, hvilket ønske den tidligere ægtefælles advokat havde tilkendegivet overfor advokaten. 

Byretten nedsatte dog sanktionen til en irettesættelse, selvom advokaten i den samme sag for et andet forhold havde modtaget en irettesættelse fra Advokatnævnet. Byretten lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klienten som kreditor fik medhold i den senere anlagte retssag mod den tidligere ægtefælle, hvorfor klienten selv opfyldte betingelserne for at modtage oplysningerne om den tidligere ægtefælles beskyttede adresse fra Folkeregistret.

Landsretten stadfæstede Advokatnævnets kendelse

Advokaten ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens dom til Østre Landsret med påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse. Advokatnævnet påstod stadfæstelse af nævnets kendelse. 

Landsretten tiltrådte, at advokatens udlevering af den tidligere ægtefælles beskyttede adresse til sin klient var i strid med CPR-lovens § 44, og at advokaten derfor havde tilsidesat god advokatskik. Landsretten lagde i den forbindelse også vægt på, at advokaten var bekendt med, at klientens tidligere ægtefælle ønskede sin adresse hemmeligholdt, idet dennes advokat havde gjort opmærksom herpå overfor advokaten, inden advokaten indhentede adressen hos Folkeregistret.

Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige standardsanktionen og lagde i den forbindelse vægt på, at advokaten i 2012 var tildelt en irettesættelse af Advokatnævnet. Landsretten stadfæstede derfor nævnets kendelse.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0652.

 

Til top Sidst opdateret:  
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk