Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Tilladelse til anke til Højesteret af en dom, hvorved fire tiltalte var idømt fængselsstraffe og udvist med indrejseforbud for bestandig for bl.a. voldtægt begået af flere i forening over for en mindreårig pige, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 222. 
02-02-2010 

 
Procesbevillingsnævnet har den 24. november 2009 meddelt tilladelse til anke til Højesteret af en dom afsagt af Vestre Landsret i en sag om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 1, (voldtægt af en mindreårig pige begået af flere i forening).

Ved dom afsagt af Retten i Kolding blev de fire tiltalte, der alle var irakiske statsborgere, idømt ubetingede fængselsstraffe i henholdsvis 2 år og 6 måneder, 2 år og 9 måneder og 3 år og 3 måneder for bl.a. gruppevoldtægt begået over for en mindreårig pige. Byretten fandt, at betingelserne for udvisning af de fire tiltalte var opfyldt, men fandt under hensyn til deres personlige tilknytning til Danmark samt deres ringe tilknytning til Irak, at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Byretten fandt derfor, at udvisningen af de tiltalte skulle gøres betinget med en prøvetid på 2 år, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1 og 2.

Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 12. august 2009 byrettens domsfældelse og strafudmåling for tre af de tiltalte, medens straffen for én af de tiltalte blev nedsat til 2 år og 9 måneder. Landsretten traf samtidig bestemmelse om, at alle fire tiltalte skulle udvises ubetinget af Danmark med indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 5.  Landsretten lagde ved afgørelsen om udvisning bl.a. vægt på, at de tiltalte alle var født i Irak og kommet til Danmark i en alder af mellem 11 år og 17 år, at de tiltalte alle talte arabisk, som fortsat var det sprog, der taltes i familierne, at ingen af de tiltalte havde ægtefæller eller børn i Danmark eller gennem uddannelse, arbejde eller tilknytning til danskere var at anse som velintegrerede i Danmark. Landsretten fandt på denne baggrund og efter en samlet afvejning af den begåede kriminalitets alvor over for de hensyn, der er anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder hensynet til de tiltaltes tilknytning til herboende familiemedlemmer, jf. tillige EMRK art. 8, ikke at der var forhold som anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, der talte afgørende mod udvisning. De tiltalte blev derfor alle udvist ubetinget af Danmark.

Ansøgningerne om tilladelse til anke til Højesteret var begrundet i spørgsmålet om udvisning, herunder spørgsmålet om anvendelse af betinget udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Procesbevillingsnævnet besluttede at meddele tilladelse til anke til Højesteret i sagerne.

Sagerne er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 2009-25-0080. 2009-25-0084, 2009-25-005 og 2009-25-0086.
Til top Sidst opdateret: 02-02-2010 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk