Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Tilbageholdsret i en hingst 
23-03-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 23. marts 2018 meddelt et ridecenter tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 7. november 2017.

En bank havde via et ejerpantebrev fået pant i en landbrugsejendom. Pantet omfattede derfor også den tilhørende besætning, jf. tinglysningslovens § 37. Banken havde som følge heraf også pant i en hingst, som var en del af besætningen. 

Et ridecenter indgik i 2012 en samarbejdsaftale med ejeren af landbrugsejendommen om opstaldning, uddannelse, ridning, pasning og deltagelse i konkurrencer i springning af den pågældende hingst. Af samarbejdsaftalen fremgik det, at ridecentret havde håndpant/tilbageholdsret i hingsten til sikkerhed for de beløb, som samarbejdsaftalen ville medføre. Det fremgik videre, at ridecentret ikke var forpligtet til at udlevere hingsten før modtagelsen af det samlede tilgodehavende vedrørende hingsten.

Til bankens brug blev hingsten i 2012 vurderet, hvor værdien blev anslået til 2,25 mio. kr. Ved en senere revurdering i 2013 blev værdien anslået til 1,5 mio. kr.

Ejeren af landbrugsejendommen – og derved også ejeren af hingsten – blev i 2014 taget under konkursbehandling, hvorfor ridecentret anmeldte et krav i boet på ca. 500.000 kr. for omkostninger i henhold til samarbejdsaftalen. Konkursboet ønskede ikke at indtræde i aftalen med ridecentret, hvorfor ridecentret valgte at udøve tilbageholdsret i hingsten, og herefter sælge den til 60.000 euro, hvilket var langt under den tidligere vurderingspris.

Konkursboet indbragte herefter sagen for byretten med påstand om, at ridecentret skulle anerkende, at ejendomsretten til hingsten var konkursboets, og at hingsten derfor skulle udleveres til konkursboet, samt at tilbageholdsretten derved havde været med urette.

Byretten gav konkursboet medhold

Byretten fandt, at ridecentret ikke havde løftet bevisbyrden for, at ridecentret havde et sådant krav mod konkursboet, at der kunne udøves tilbageholdsret i hingsten. Byretten fandt som følge heraf, at ridecentret ikke var berettiget til at sælge hingsten, ligesom det blev fundet, at ridecentret ikke have ejendoms- eller panteret i hingsten.

Ridecentret ankede byrettens dom med påstand om frifindelse.

Landsretten stadfæstede

Landsretten anførte – under henvisning til Højesterets dom i U 2014.1458 H – at tilbageholdsretten, der hviler på et ulovreguleret grundlag, som udgangspunkt skal respektere ældre rettigheder, men at tilbageholdsretten i visse tilfælde, afhængig af blandt andet karakteren af det krav, der udøves tilbageholdsret for, kan gå forud for allerede bestående rettigheder. Landsretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at hingsten under opholdet hos ridecentret havde bevaret eller forøget sin værdi, ligesom landsretten ikke fandt, at den samarbejdsaftale, der var indgået kunne føre til, at konkursboet skulle respektere tilbageholdsretten forud for bankens panteret. Landsretten fandt derfor ligesom byretten, at der ikke var grundlag for at udøve tilbageholdsret i hingsten, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0583.

 

Til top Sidst opdateret: 23-03-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk