Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Svendborg-sagen 
08-11-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 8. november 2017 meddelt en tiltalt læge tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 30. august 2017.
Lægen var under en nattevagt kirurgisk forvagt på den akutte modtagelse på Svendborg Sygehus. Under vagten modtog afdelingen en patient, der var kendt på sygehuset med diabetes. Patienten var under udredning for stærke mavesmerter, og der var i den forbindelse langt ude i fremtiden planlagt en CT-scanning af patienten. Den pågældende dag havde patienten haft kvalme og stærkere mavesmerter end sædvanligt, men ved ankomsten til afdelingen var smerterne og kvalmen aftaget. På trods af, at det var standardprocedure på afdelingen, at der skulle måles blodsukker på diabetespatienter ved modtagelsen, blev patientens blodsukker ikke målt af sygeplejersken, der modtog patienten.

Lægen tilså patienten og besluttede at indlægge patienten selvom patienten efter lægens vurdering ikke havde et akut behov for behandling, idet lægen håbede, at indlæggelsen kunne fremskynde den planlagte CT-scanning. Da lægen ved gennemgang af patientens journal forud for konsultationen og under selve konsultationen konstaterede, at patienten havde diabetes, og at der ikke af sygeplejersken var målt blodsukker ved modtagelsen, bad lægen efter konsultationen mundtligt sygeplejersken om at måle patientens blodsukker.

Da lægen skulle opdatere patientens journal tilføjede hun, at patienten skulle fortsætte med den sædvanlige medicin, der indeholdt tre forskellige præparater mod diabetes. Lægen noterede imidlertid ikke i journalen, at der skulle måles blodsukker på patienten.

Patienten blev den efterfølgende morgen ca. kl. 9.25 fundet ukontaktbar, og han kom ikke til bevidsthed, inden han afgik ved døden ca. 1 måned senere. Ved den efterfølgende obduktion blev dødsårsagen fastslået til svær hjerneskade som følge af for lavt blodsukker.

Det fremgår af oplysningerne i sagen bl.a., at den pågældende sygeplejerske ikke målte blodsukkeret på patienten, selvom lægen bad om det, ligesom det heller ikke skete, efter at personalet på nattevagten blev afløst af dagvagten.

Efter autorisationsloves § 75 straffes en sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i sin virksomhed med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Lægen blev sammen med den overlæge, som under nattevagten var kirurgisk bagvagt, tiltalt for overtrædelse af autorisationslovens § 75.

Byretten frifandt lægen og bagvagten

Under straffesagen afgav Retslægerådet en udtalelse om, at der på en patient med de i sagen beskrevne symptomer burde have været målt blodsukker ved indlæggelsen og derefter med timers mellem (f.eks. hver 4. time), og at der burde have været fokus på laboratoriesvarene. Retslægerådet udtalte også, at der burde have været lagt en plan for kontrol af patientens diabetes.

Både lægen og den medtiltalte bagvagt blev frifundet i byretten, idet byretten navnlig lagde vægt på, at lægen kunne gå ud fra, at hendes mundtlige instruks til sygeplejersken om blodsukkermåling ville blive fulgt, og at lægen ligeledes kunne forvente, at der ville blive målt blodsukker på patienten i forbindelse med, at patienten skulle have sin sædvanlige medicin i forbindelse med morgenmaden.

Byretten fandt derfor, at lægen med rette kunne forvente, at patientens blodsukker blev målt med 4 timers mellemrum, hvorfor det ikke kunne anses for en grovere forsømmelse eller skødesløshed, at lægen ikke i journalen noterede, at patientens blodsukker skulle måles, og at lægen ikke lagde en konkret plan for kontrol af patientens diabetes.

Landsretten idømte lægen en bøde på 5.000 kr. og stadfæstede frifindelsen af bagvagten

Landsretten ændrede byrettens dom, idet landsretten navnlig lagde vægt på, at lægen ikke sikrede sig, at patientens blodsukker rent faktisk blev målt, og at lægen ikke lagde en konkret plan for kontrol af patientens diabetes i overensstemmelse med Retslægerådets udtalelse.

Landsretten lagde tillige vægt på Sundhedsstyrelsens oplysninger om, at det må anses for basal lægefaglig viden, at patienter med insulinbehandlet diabetes, mavesmerter og kvalme er i risiko for at udvikle for højt eller for lavt blodsukker, og at for lavt blodsukker udgør en livstruende tilstand. Landsretten fandt derfor, at lægen med den fornødne tilregnelse havde overtrådt autorisationslovens § 75.

Landsretten frifandt bagvagten, uanset at bagvagten efter landsrettens opfattelse på baggrund af lægens journalnotater burde have vidst, at patienten havde insulinkrævende diabetes, idet der som følge af den manglende notering i journalen om boldsukkermåling og i øvrigt af de grunde som byretten havde anført ikke var grundlag for at fastslå at bagvagten havde gjort sig skyldig i overtrædelse af autorisationslovens § 75.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-25-0246.
Til top Sidst opdateret: 08-11-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk