Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Straffesag om sexvideoer delt på de sociale medier 
06-09-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 6. september 2018 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 8. maj 2018
Tiltalte, der var tidligere ustraffet, var tiltalt for udbredelse og besiddelse af børnepornografi, jf. straffelovens § 235, stk. 1 og 2, samt blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232 ved flere gange og til flere personer på Facebooks chatfunktion Messenger at have delt to sexvideoer af en 15-årig pige samt en række 15-årige drenge.

Tiltalte erkendte, at han havde modtaget videoerne via Messenger, men nægtede sig i øvrigt skyldig.

Byretten fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet

Byretten fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. For så vidt angik overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (udbredelse af børnepornografi), lagde byretten til grund, at tiltalte havde delt to videoer mindst 59 gange på forskellige datoer, som opremset i tiltalen, og at tiltalte vidste, at de forurettede på videoerne var under 18 år. Vedrørende overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 (besiddelse af børnepornografi), anførte byretten, at videoerne havde været tilgængelige i de chats, de var udvekslet i, hvorfor tiltalte havde været i besiddelse af videoerne i den periode, som han havde delt dem. Sluttelig anførte byretten vedrørende overtrædelse af straffelovens § 232 (blufærdighedskrænkelse), at videoerne var egnede til at krænke modtagernes blufærdighed, idet indholdet viste ydmygende og krænkende seksuelt indhold, og modtagerne ikke havde bedt om at få videoerne tilsendt.

Byretten idømte tiltalte 40 dages betinget fængsel og lagde i skærpende retning blandt andet vægt på, at indholdet af videoerne var særdeles krænkende og viste ydmygende handlinger mod en kun 15-årig pige, at tiltalte havde delt videoerne mindst 59 gange over en periode på en måned, at tiltalte kendte nogle af personerne på videoerne eller som minimum vidste, hvilket gymnasium drengene gik på, og at tiltalte ikke syntes at påtage sig ansvar for det skete. I formildende retning lagde byretten vægt på, at tiltalte kun var 17 år på gerningstidspunktet samt sagens øvrige omstændigheder.

Landsretten dømte tiltalte for udbredelse af børnepornografi

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom til landsretten med påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, samt skærpelse. Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse.

Landsretten fandt, at tiltalte objektivt var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, uanset at deling mellem jævnaldrende unge mennesker under 18 år af videofiler, der indeholder optagelser af seksuel aktivitet mellem 15-årige, ikke udgør kerne­området for anvendelsen af bestemmelsen, og at tiltalte i hvert fald måtte have indset det for overvejende sandsynligt, at de forurettede var under 18 år. Der blev herved lagt afgørende vægt på, at det – når man så de to videoer i sammen­hæng – klart fremgik, at de forurettede begge var under 18 år. Herudover blev der lagt vægt på de chatbeskeder, der var blevet udvekslet før og efter tiltaltes deling af videoerne.

Landsretten frifandt tiltalte for blufærdighedskrænkelse, idet landsretten ikke fandt det bevist, at tiltalte uopfordret havde delt videoerne og dermed krænket modtagernes blufærdighed. Landsretten frifandt – i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand – tillige tiltalte for besiddelse af børnepornografi, idet landsretten fandt, at strafansvaret var forældet.

Landsretten stadfæstede byrettens straffastsættelse og henviste til, at tiltalte over en periode på en måned foretog fem delinger af børnepornografisk materiale i lukkede chatgrupper til i hvert fald 35 personer, der for hovedpartens vedkommende måtte antages at være unge mennesker, der var jævnaldrende med tiltalte, og at videoerne viste seksuel aktivitet mellem andre jævnaldrende unge mennesker. Henset til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, herunder at tiltalte ikke var tidligere straffet, tiltrådte landsretten, at straffen var gjort betinget.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j. nr. 2018-25-0153.
Til top Sidst opdateret: 06-09-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk