Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Stemmeret i en rekonstruktionssag 
04-03-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 28. februar 2019 meddelt tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 6. september 2018.
Et selskab blev i januar 2018 taget under rekonstruktionsbehandling ved Skifteretten i Viborg på baggrund af en egenbegæring. På et møde i skifteretten i marts 2018 blev et af rekonstruktøren udarbejdet forslag til rekonstruktionsplan vedtaget, og rekonstruktøren udarbejdede herefter et rekonstruktionsforslag, som gik ud på gennemførelse af en tvangsakkord.

Rekonstruktionsforslaget blev behandlet på et møde i skifteretten i juni 2018. På mødet nedlagde SKAT, som stemte imod forslaget, påstand om, at en fordring – som var blevet overdraget fra en nærtstående fordringshaver til en ikke-nærtstående fordringshaver kort forinden anmodningen om rekonstruktionsbehandling – ikke skulle tillægges stemmeret. Den pågældende fordring var på mødet udslagsgivende for udfaldet. SKAT gjorde til støtte for påstanden navnlig gældende, at overdragelsen ikke havde været forretningsmæssigt begrundet, og at der reelt var tale om omgåelse af konkurslovens § 13 d, stk. 3, hvorefter nærtstående ikke tillægges stemmeret i rekonstruktion. Erhververen af den pågældende fordring (den ikke-nærtstående fordringshaver) nedlagde heroverfor påstand om, at fordringen skulle tillægges stemmeret, hvilken påstand selskabets tidligere revisor og rekonstruktøren tilsluttede sig.

Skifteretten tillagde ikke fordringen stemmeret

Skifteretten lagde til grund, at fordringen blev overdraget til kurs 5 umiddelbart efter, at SKAT havde varslet konkursbegæring, og fandt, at der var tale om omgåelse af konkurslovens § 13 d, stk. 3. Skifteretten lagde navnlig vægt på, at overdragelsen havde været sket under sådanne konkrete forhold, at der var en sådan risiko for, at overdragelsen ikke var sket ud fra forretningsmæssige overvejelser fra erhververens side, men med henblik på at kunne stemme for en rekonstruktion. På denne baggrund fandt skifteretten ikke, at erhververen (den ikke-nærtstående fordringshaver) skulle stilles bedre end overdrageren (den nærtstående fordringshaver), hvorfor fordringen ikke skulle tillægges stemmeret, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 3.

Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse

Skifterettens kendelse blev kæret til landsretten, der indledningsvist lagde til grund, at der i en periode forud for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen ikke havde været erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, og at SKAT kort tid før indgivelsen af egenbegæringen om rekonstruktionsbehandling til skifteretten havde afslået at medvirke til en akkord samt varslet indgivelse af konkursbegæring. Derudover lagde landsretten til grund, at overdragerens ejer (som også var ejer af selskabet under rekonstruktion) og erhververens ejer var gode bekendte, samt at erhververen havde købt fordringen til ca. kurs 5 umiddelbart før anmodningen om rekonstruktionsbehandling.

På denne baggrund fandt landsretten, at det var selskabet under rekonstruktion, der skulle godtgøre, at overdragelsen af fordringen havde været en sædvanlig forretningsmæssig disposition, der ikke alene havde fundet sted for at kunne kontrollere rekonstruktionens udfald og dermed omgå konkurslovens § 13 d, stk. 3. Dette fandt landsretten, at selskabet ikke havde godtgjort.

Med disse bemærkninger, og idet skifteretten på mødet i juni 2018 havde været berettiget til at tage stilling til stemmeretten, og i øvrigt af de grunde, som skifteretten havde anført, tiltrådte landsretten, at den pågældende fordring ikke var blevet tillagt stemmeret.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0459.
Til top Sidst opdateret: 04-03-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk