Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om statens erstatningsansvar efter tinglysningsloven 
20-03-2015 

 
Procesbevillingsnævnet har den 12. marts 2015 meddelt Domstolsstyrelsen tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 5. september 2014 i en sag mellem Domstolsstyrelsen og et realkreditinstitut om statens erstatningsansvar efter tinglysningslovens § 31.

Sagen var opstået ved, at en kasserer i en andelsboligforening ved falske underskrifter i gennem en længere periode havde optaget tre lån i et realkreditinstitut på andelsboligforeningens vegne og med sikkerhed i andelsboligforeningen. Efter at pantebrevene var blevet tinglyst, og låneprovenuerne var blevet indbetalt på andelsboligforeningens konto, hævede kassereren pengene ved brug af falske fuldmagter og checks og anvendte disse til privat forbrug samt til betaling af ydelser på pantebrevene.

I sagen var der navnlig rejst spørgsmål om, hvorvidt realkreditinstituttet forinden skulle have rettet et krav mod andelsboligforeningen, om fortolkningen, herunder rækkevidden af statens erstatningsansvar efter tinglysningslovens § 31 og principperne for tabs­opgørelsen.

I både byretten og i landsretten blev Domstolsstyrelsen pålagt at betale erstatning til realkreditinstituttet. Landsretten bemærkede blandt andet, at realkreditinstituttet ikke først skulle gøre et krav gældende mod andelsboligforeningen, før at de rettede et krav mod Domstolsstyrelsen efter reglerne i tinglysningslovens § 27 og § 31, og at det ikke gjorde en forskel, at andelsboligforeningens tab forudsatte såvel en forfalskning af pantebrevene som de retsstridige forhold vedrørende fuldmagter og checks.

Vedrørende erstatningsopgørelsen bemærkede landsretten blandt andet, at tabet kunne opgøres pr. stævningsdatoen og som summen af kravene for de tre pantebreve med fradrag af betalte ydelser. Domstolsstyrelsen fik herefter ikke medhold i et synspunkt om, at staten alene skulle dække det tab, som realkreditinstituttet havde lidt ved ikke at have pant i andelsboligforeningens ejendom og dermed som differencen mellem pantebrevets kursværdi henholdsvis med og uden sikkerhed i ejendommen.

Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 2014-22-0579.
Til top Sidst opdateret: 20-03-2015 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk