Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om et selskabs processuelle partsevne 
05-07-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 29. juni 2016 meddelt et selskab tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 18. marts 2016.

Gennem et aktieselskab blev der drevet en virksomhed, hvis virke bestod i at foretage MR-scanninger. Virksomheden havde et samarbejde med en region, der fungerede således, at regionen henviste patienterne til scanninger og betalte herfor. Regionen ændrede på et tidspunkt henvisningspraksis, hvilket bevirkede, at færre patienter blev henvist til virksomheden, der efterfølgende gik konkurs.

Ejeren af virksomheden mente, at regionens adfærd var ansvarspådragende. Den potentielle fordring mod regionen blev derfor købt ud af konkursboet med henblik på at indlede en retssag mod regionen. Det var omtvistet i sagen, hvorvidt den tidligere ejer af selskabet købte fordringen personligt og overdrog den til det (senere) sagsøgende selskab, eller om fordringen blev købt direkte af dette selskab.

Efterfølgende anlagde selskabet sag mod regionen med påstand om erstatning for det tab, som ændringen af visitationspraksissen afstedkom.

Regionen gjorde gældende, at det sagsøgende selskab ikke havde partsevne, og at sagen følgelig skulle afvises. 

Spørgsmålet blev udskilt til særskilt forhandling.

Byretten afviste sagen

Byretten lagde til grund, at den tidligere ejer af det nu konkursramte selskab i første omgang havde købt fordringen og efterfølgende overdraget den til det sagsøgende selskab. Byretten anførte desuden, at der ikke var andre aktiviteter end retssagen i det sagsøgende selskab, og at selskabets eneste formål derfor måtte antages at være at gennemføre retssagen mod regionen. Byretten fandt, at sigtet med denne konstruktion måtte antages at have været at fritage den tidligere ejer af det nu konkursramte selskab for de sagsomkostninger, han risikerede at blive pålagt at bære efter retsplejelovens bestemmelser, og da der således måtte antages at være tale om en omgåelse af retsplejelovens regler om sagsomkostninger, kunne det sagsøgende selskab ikke anerkendes som sagsøger, hvorfor byretten afviste sagen. 

Landsretten stadfæstelse af byrettens afvisning

Sagsøger ankede byrettens dom til landsretten og nedlagde under ankesagen påstand om, at byrettens dom skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til byretten. Sagsøger nedlagde desuden en ny subsidiær påstand om, at der skulle ske hjemvisning til byretten med henblik på fortsat behandling med vilkår om, at der over for regionen blev stillet en bankgaranti på 300.000 kr. eller et af retten fastsat højere beløb til sikkerhed for de eventuelle sagsomkostninger, som selskabet ved endelig dom måtte blive tilpligtet at betale til regionen. 

I modsætning til byretten fandt landsretten, at det sagsøgende selskab havde købt den eventuelle fordring mod regionen direkte af konkursboet. Landsretten anførte endvidere, at det efter bevisførelsen måtte antages, at hovedformålet med at stifte det sagsøgende selskab og lade selskabet købe den eventuelle fordring og anlægge sag herom var at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger, og sagsøger kunne derfor ikke anerkendes som sagsøger i sagen.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens afgørelse i sagen, og i sin begrundelse henviste landsretten endvidere til, at partsevnen skal have været til stede på det tidspunkt, hvor sagen anlægges. Hvis der ikke var partsevne på dette tidspunkt, skal sagen afvises, jf. Højesterets dom gengivet i U 2000.1575 H. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0240.

Til top Sidst opdateret: 04-07-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk