Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om omgørelse af en kendelse om sikkerhedsstillelse 
14-07-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 13. juli 2017 meddelt en person tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 8. maj 2017.
En person havde anlagt sag mod et selskab og to personer ved en dansk byret. De sagsøgte fremsatte i deres svarskrift en anmodning om, at sagsøgeren skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 321, idet sagsøgeren efter de sagsøgtes opfattelse ikke var bosiddende i et EØS-land.

Byretten afsagde i februar 2014 en kendelse om, at sagsøgeren ikke skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger, idet retten fandt det bevist, at sagsøgeren havde fast bopæl og hjemting i Danmark. Denne kendelse blev i juni 2014 stadfæstet af landsretten.

I februar 2016 gentog de sagsøgte deres anmodning om, at sagsøgeren skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger, idet sagsøgeren efter de sagsøgtes opfattelse var udrejst af Danmark og havde taget ophold i Dubai.

Byretten tog ikke anmodningen om sikkerhedsstillelse til følge

Byretten fandt, at der hverken i retsplejelovens § 222 eller § 321 var hjemmel til at omgøre kendelsen fra 2014 om, at der ikke skulle ske sikkerhedsstillelse, og afviste de sagsøgtes anmodning.

De sagsøgte kærede herefter med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens kendelse til Vestre Landsret.

Landsretten hjemviste sagen til byretten

Landsrettens flertal udtalte, at en kendelse om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger er en afgørelse af procesledende karakter, og at der dermed var hjemmel i retsplejelovens § 222 til at omgøre kendelsen. Flertallet fandt endvidere, at kravene til ikke at være omfattet af retsplejelovens § 321 ikke alene skal være opfyldt ved sagens anlæg, men også under retssagens behandling.

Landsrettens mindretal udtalte derimod, at en kendelse om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger ikke kan anses for at være en afgørelse af procesledende karakter, og at der derfor ikke var hjemmel i retsplejelovens § 222 til at omgøre kendelsen, samt at der ikke i retsplejelovens § 321 er nogen selvstændig hjemmel til at ændre tidligere afgørelser vedrørende sikkerhedsstillelse.

Herefter hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling ved byretten.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0269 og 2017-22-0270.
Til top Sidst opdateret: 14-07-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk