Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om løn- og provisionsordnings overensstemmelse med ferieloven 
24-03-2015 

 
Procesbevillingsnævnet har den 12. marts 2015 meddelt en fagforening som mandatar for en arbejdstager tilladelse til anke til Højesteret af en dom, som er afsagt af Østre Landsret den 26. september 2014. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt arbejdstagerens løn- og provisionsordning var i overensstemmelse med ferielovens § 23, stk. 2.

Arbejdstageren, der havde arbejdet som annoncesælger, var blevet aflønnet med en fast månedlig løn samt en provisionsløn. Han modtog først provisionsudbetalinger, hvis den opgjorte provision oversteg den fastsatte grundløn. Var den månedlige provision mindre end den udbetalte grundløn, blev der noteret en skyld, som blev overført til modregning i den efterfølgende måneds provisionsløn. I ferieperioder modtog arbejdstageren sin grundløn og en feriegodtgørelse, men efter ferieafholdelsen kunne det ikke undgås, at arbejdstageren på grund af manglende salg under ferien havde opbygget en skyld til modregning i de efterfølgende måneders provision.

Sø- og Handelsrettens Skifteret fandt ikke, at løn- og provisionsordningen var i strid med ferielovens § 23, stk. 2. Arbejdstageren ankede dommen til Østre Landsret og gjorde gældende, at løn- og provisionsordningen tillige var i strid med arbejdstidsdirektivets artikel 7, således som bestemmelsen senest er fortolket af EU-domstolen i Lock-dommen. Landsretten fandt, at ferielovens § 23, stk. 2, opfylder formålet i arbejdstidsdirektivets artikel 7, og at løn- og provisionsordningen var i overensstemmelse med ferieloven, idet medlemmet under sin ferie både modtog sin grundløn og en feriegodtgørelse.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2014-22-0630.
Til top Sidst opdateret: 24-03-2015 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk