Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om frihedsberøvelse efter politiloven 
19-05-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 11. maj 2017 meddelt Københavns Politi tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 15. marts 2017.
Om natten den 17.-18. oktober 2014 forsamledes en gruppe på ca. 150 personer på Amagertorv i en form for uanmeldt demonstration/gadefest. På et tidspunkt begyndte forsamlingen at kaste med bl.a. romerlys, kanonslag og flasker. Efter at politiet forgæves havde forsøgt at opløse forsamlingen, besluttede politiet at lede forsamlingen væk. Politiet omringede forsamlingen og etablerede en sluse kl. 00.10. Efter personerne havde passeret slusen, og deres navne var blevet registreret, blev de omgivet af patruljekøretøjer og gående betjente ført samlet til Nørrebro i et såkaldt optisk følge. Da personerne på den måde var ledt til Nørrebro, fik de kl. ca. 01.45 lov til at gå.

Flere af de personer, der på den måde blev ført til Nørrebro, anmodede efterfølgende om, at frihedsberøvelsernes lovlighed blev prøvet af retten med krav om erstatning herfor, jf. retsplejelovens § 469. Københavns Politi påstod principalt sagen afvist, idet der ikke var tale om frihedsberøvelser, subsidiært frifindelse, fordi frihedsberøvelserne havde været lovlige.

Byretten fandt, at opholdet i det lukkede område efter slusen og det efterfølgende optiske følge var en frihedsberøvelse, og at den skete frihedsberøvelse var lovlig.

Byretten fandt, at opholdet i det aflukkede område var en frihedsberøvelse af de forsamlede, jf. herved politilovens § 9, stk. 3, ligesom det efterfølgende optiske følge var en frihedsberøvelse. Byretten lagde afgørende vægt på de samstemmende forklaringer om, at det ikke var muligt at forlade området eller det efterfølgende optiske følge, ligesom byretten lagde vægt på den tidsmæssige udstrækning. Efter en samlet vurdering fandt byretten endvidere, at det måtte have stået sagsøgerne klart, at de skulle forlade området på Amagertorv. Den omstændighed, at der ikke var sket præcis identifikation af de personer, der kastede romerlys, glas/flasker eller kanonslag mod politiet, kunne ikke føre til, at politiets frihedsberøvelse ikke kunne anses for at have været rettet mod de personer, der gav anledning til faren for forstyrrelsen af den offentlige orden. De skete frihedsberøvelser fandtes herefter lovlige.

Landsretten fandt, at der var tale om et indgreb, der indebar frihedsberøvelse af de personer, der var blevet indkapslet, og at den skete frihedsberøvelse ikke var lovlig.

Af de grunde, som byretten havde anført, fandt landsretten, at opholdet i det aflukkede område ved slusen på Strøget og det efterfølgende optiske følge udgjorde en frihedsberøvelse af de personer, der var blevet indkapslet.

Landsretten fandt det desuden berettiget, at politiet kl. 00.10 greb ind og etablerede en visitationssluse og indkapsling af uromagerne.

Landsretten fandt imidlertid, at det måtte have stået politiet klart, at der efter indkapslingen ville være et større antal personer, der ikke havde været med i angrebene mod politiet eller urolighederne i øvrigt. Under disse omstændigheder fandt landsretten, at der måtte stilles særligt store krav til politiets sortering med henblik på at vurdere, om der skulle ske frihedsberøvelse af alle de personer, som var ført ind i indkapslingen. Landsretten fandt det efter en konkret bevisvurdering ikke godtgjort, at sagsøgerne efter at være blevet visiteret udgjorde en fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Betingelserne for i medfør af politilovens § 9, stk. 3, at frihedsberøve sagsøgerne var derfor ikke opfyldt.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0182.
Til top Sidst opdateret: 19-05-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk