Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om anvendelsesområdet for kærebegrænsningsreglen i retsplejeloven § 389 a 
10-05-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 9. maj 2017 meddelt en far tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 23. januar 2017.

Forældremyndigheden over en dreng blev ved en dom afsagt af landsretten i sommeren 2014 tillagt moren alene.

I august 2016 indgav faren ansøgning til Statsforvaltningen om ændring af forældremyndigheden over drengen. Statsforvaltningen afviste at behandle ansøgningen under henvisning til, at Statsforvaltningen vurderede, at faren ikke i tilstrækkeligt omfang havde oplyst om så væsentligt forandrede forhold, at spørgsmålet om forældremyndigheden kunne behandles på ny, jf. forældreansvarsloven § 39, stk. 1. Faren anmodede herefter om, at Statsforvaltningens afgørelse blev indbragt for retten, jf. forældreansvarslovens § 39, stk. 2.

Byretten stadfæstede Statsforvaltningens afgørelse

I byretten blev sagen behandlet efter retsplejelovens § 455 a på skriftligt grundlag, og ved kendelse af 14. november 2016 stadfæstede byretten Statsforvaltningens afgørelse. Faren kærede byrettens kendelse til landsretten. 

Landsretten afviste kæremålet

Landsretten udtalte, at kære af kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, efter retsplejelovens § 389 a, stk. 1, ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Da den påkærede afgørelse var truffet under hovedforhandlingens forberedelse, kunne afgørelsen derfor ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, og da en sådan tilladelse ikke forelå, afviste landsretten kæremålet.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0081

Tidligere kæretilladelse vedrørende anvendelsesområdet for retsplejelovens § 389 a

Procesbevillingsnævnet har flere gange tidligere meddelt kæretilladelse til Højesteret vedrørende anvendelsesområdet for kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389a.

Højesteret har på nuværende tidspunkt truffet afgørelser den 23. april 2015 (vedrørende to afgørelser fra byretten om genoptagelse og en afgørelse fra byretten om opsættende virkning), den 23. juli 2015 (vedrørende en afgørelse fra byretten truffet under en sag om isoleret bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343), den 29. oktober 2015 (vedrørende en afgørelse fra en byretsdommer om ikke at vige sit sæde under behandlingen af tre sager, idet han ikke anså sig for inhabil), den 17. november 2015 (vedrørende en kendelse fra byretten om beregning af retsafgift), den 19. februar 2016 (vedrørende en kendelse fra byretten om at meddele en part i en retssag afslag på fri proces),den 27. juli 2016 (vedrørende en kendelse fra skifteretten om ikke at tillade tinglysning af stævning), og den 15. marts 2017 (vedrørende en afgørelse fra byretten om at afvise en sag om anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger efter voldgiftsloven).

Der henvises til Højesterets sager 250/2014 (U 2015.2529 H), 257/2014 (U 2015.2534

H), 262/2014 (U 2015.2540 H), 114/2015 (2015.3715 H), 201/2015 (U 2016.545 H),

204/2015 (U 2016.813 H), 248/2015 (U 2016.1966 H), 64/2016 (U 2016.3602 H) og 23/2017.

Herudover meddelte Procesbevillingsnævnet den 13. januar 2017 kæretilladelse til Højesteret i en sag, der vedrører en advokats kære af en byretsafgørelse om ikke at ophæve et rejseforbehold. Denne sag er efter Procesbevillingsnævnets oplysninger endnu ikke afgjort af Højesteret.

 

Til top Sidst opdateret: 10-05-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk