Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål om, hvorvidt reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven er overholdt, når Skatteministeriet under en retssag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse nedlægger påstand om henførelse af beskatningen til et andet indkomstår. 
31-05-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 30. maj 2017 meddelt en skatteyder tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 17. februar 2017.

Skatteyderen var i 2005 indehaver af selskabskapitalen i et selskab, hvorfra han købte en ejerlejlighed. Ejendomshandlen var betinget af en række forskellige forhold. Da SKAT fandt, at skatteyderen havde købt ejerlejligheden til underpris og derved modtaget maskeret udlodning, genoptog SKAT skatteansættelsen for indkomståret 2006, idet SKAT fandt, at betingelserne i ejendomshandlen først blev opfyldt i 2006. 

Skatteyderen indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten, idet skatteyderen gjorde gældende, at der ikke var modtaget maskeret udlodning, og at betingelserne i ejendomshandlen allerede var tilstrækkeligt opfyldt i 2005, hvorfor en eventuel forhøjelse af indkomsten skulle ske være sket i indkomståret 2005. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Skatteyderen indbragte herefter sagen for domstolene, hvor Skatteministeriet i svarskriftet nedlagde påstand om frifindelse. I duplikken nedlagde Skatteministeriet imidlertid en subsidiær påstand om, at forhøjelsen af skatteyderens indkomst i indkomståret 2006 skulle nedsættes til 0 kr., mens skatteyderens indkomst for indkomståret 2005 skulle forhøjes.

Byretten gav Skatteministeriet medhold i den subsidiære påstand

Byretten fandt indledningsvist, at betingelserne i ejendomshandlen var tilstrækkeligt opfyldt allerede i 2005, og da byretten ligeledes tiltrådte, at ejerlejligheden var solgt til underpris, gav byretten Skatteministeriet medhold i den subsidiære påstand.

Byretten fastslog samtidig, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, først begyndte at løbe fra byrettens dom. Da der allerede i duplikken var nedlagt påstand om henførelse af beskatningen til indkomståret 2005, havde Skatteministeriet overholdt reaktionsfristen.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Skatteyderen ankede byrettens dom, og for landsretten angik sagen alene fortolkningen af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.

Landsretten fandt efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med bestemmelsernes forhistorie og forarbejder, at der ikke var grundlag for at regne reaktionsfristen fra noget tidligere tidspunkt end byrettens dom.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0158.

 

Til top Sidst opdateret: 31-05-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk