Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sanktionsfastsættelse for at lade døtre omskære 
02-01-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 27. december 2017 meddelt to tiltalte tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 18. oktober 2017.
De to tiltalte var ægtefæller og tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245 a ved at have ladet deres to døres døtre, på henholdsvis 15 år og 8 år, omskære et ikke nærmere identificeret sted i Afrika.

Byretten dømte ægteparret

Byretten fandt ægteparret skyldig i at have ladet deres døtre blive omskåret, således at døtrene havde fået bortskåret den yderste del af klitoris samt dele af de små skamlæber, svarende til en såkaldt type 2 omskæring.

Byretten idømte begge tiltalte fængsel i 1 år og 6 måneder. Byretten lagde vægt på karakteren af omskæring. Byretten lagde som skærpende omstændighed vægt på, at der var tale om medvirken til omskæring af to børn, som var mindreårige og særdeles værgeløse, da indgrebene blev foretaget i et land, som var fremmed for børnene. Ligeledes lagde byretten vægt på, at de tiltalte ved at lade pigerne omskære havde tilsidesat den særlige omsorgspligt, som forældre har til at beskytte deres børn mod krænkende behandling. Endelig tillagde retten det betydning, at det måtte antages, at det havde været planlagt, at omskæringen skulle foregå under en rejse til Afrika, og at de tiltalte var fuldt ud klar over, at de ved omskæringen kunne påføre deres døtre alvorlige fysiske og psykiske skader for livet.

Byretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den ene af de tiltalte, som var somalisk statsborger, blev samtidig udvist betinget af Danmark, da retten fandt, at ubetinget udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsrettens flertal nedsatte straffen

De tiltalte ankede byrettens dom til landsretten.

Landsretten fandt de tiltalte skyldige i samme omfang, som byretten havde fundet.

Vedrørende sanktionsfastsættelsen lagde landsretten vægt på, at efter forarbejderne til straffelovens § 245 a måtte den konkrete strafudmåling ske i overensstemmelse med retspraksis efter straffelovens § 245, og der måtte tages hensyn til indgrebets omfang og nærmere karakter.

Landsretten tiltrådte, at der ved den konkrete strafudmåling måtte tages hensyn til de forhold, som byretten havde anført. Der måtte ligeledes tages hensyn til, at en retsmediciner som vidne under sagen havde forklaret, at omskæringerne som følge af fraværet af arvæv formentlig var foretaget på et sygehus.

For landsretten var der ikke tilvejebragt nærmere oplysninger om den konkrete betydning som indgrebet måtte antages at få for pigerne, herunder for deres fremtidige seksualliv. Der var enighed om, at fængselsstraffen i den konkrete sag måtte udmåles forsigtigt som følge af disse manglende oplysninger.

To voterende stemte herefter for at stadfæste byrettens strafudmåling.

Fire voterende stemte for at udmåle straffen til fængsel i 9 måneder.

Efter stemmeflertallet blev straffen nedsat til fængsel i 9 måneder.

Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten tiltrådte, at den ene tiltalte var blevet betinget udvist af Danmark.

Bevillingen er begrænset til at angå spørgsmålet om sanktionsfastsættelsen.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-25-0335 og j. nr. 2017-25-0336
Til top Sidst opdateret: 02-01-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk