Salær til en beskikket forsvarer i en straffeankesag, hvor anken blev frafaldet af tiltalte og anklagemyndigheden dagen før hovedforhandlingen
12-05-2015
Procesbevillingsnævnet har 12. maj 2015 meddelt en beskikket forsvarer tilladelse til kære til Højesteret af en beslutning om salær, der er truffet af Østre Landsret den 16. december 2014 i en straffeankesag om økonomisk kriminalitet.
Tiltalte og anklagemyndigheden frafaldt deres respektive anker dagen før hovedforhandlingen, der var berammet til at vare to hele retsdage.
Landsretten tillagde den beskikkede forsvarer 1.700 kr. i salær med tillæg af moms.
Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j. nr. 2014-25-0395.