Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om udvisning 
27-06-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 26. juni 2018 meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 10. april 2018.
Tiltalte, som var statsborger i Pakistan, blev både i byretten og landsretten dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, ved i juni 2015 i København i forening med flere andre medgerningsmænd at have overfaldet en fængselsfunktionær i anledning af dennes funktion som fængselsbetjent med flere knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen, ligesom fængselsfunktionæren blev stukket flere gange i baglåret og ballen med en kniv og slået flere gange i hovedet med en skiftenøgle. Fængselsfunktionæren fik derved flere stiksår i baglåret og ballen og flere læsioner i hovedet og på kroppen og var i potentiel livsfare. Tiltalte blev samtidig dømt for forsøg på hæleri af 30.000 € og overdragelse af 60 gram kokain. Tiltalte var tidligere straffet flere gange senest ved dom af 24. maj 2016, hvor tiltalte var idømt fængsel i 30 dage og en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af blandt andet våbenloven, lov om euforiserende stoffer og færdselsloven, samt ved dom af 22. juni 2016, hvor tiltalte var idømt en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder og betinget udvist af Danmark for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21.  

Tiltalte, der var født i 1992 i Danmark og havde boet her hele sit liv, havde sin kæreste, sine forældre og sine søskende boende her i landet. Tiltalte havde ikke stiftet egen familie. Han havde gået i børnehave og folkeskole i Danmark, men han havde ikke uddannet sig. Tiltalte havde tidligere arbejdet i et supermarked og havde også drevet eget firma, som dog var lukket. Tiltalte havde tre gange siden 2009 besøgt sin nationalstat, hvor han havde farbrødre, fætre og kusiner, og han talte sproget.

Byretten udviste tiltalte betinget

Byretten idømte den tiltalte en delvis tillægsstraf af fængsel i 3 år og 4 måneder.

Vedrørende spørgsmålet om udvisning fandt byrettens flertal, at udvisning af den tiltalte med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flertallet henviste blandt andet til, at det fulgte af praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at det ved proportionalitetsafvejningen blev tillagt afgørende betydning, at den tiltalte var født og opvokset her i landet, at hans forældre og søskende var her i landet, og at tiltalte ingen reel tilknytning havde til sin nationalstat.

En dommer fandt, at udvisning ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og stemte for at tage påstanden om udvisning til følge. Denne dommer lagde blandt andet vægt på tiltaltes tilknytning til bandemiljøet.

Landsretten nedsatte straffen og stadfæstede byrettens afgørelse om betinget udvisning

Landsretten fandt efter karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, at straffen, der var en delvis tillægsstraf, passende kunne fastsættes til fængsel i 3 år.

Vedrørende spørgsmålet om udvisning fandt landsretten efter en samlet vurdering, at udvisning af tiltalte ikke ville udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 om retten til privatliv og familieliv. Landsretten lagde på den ene side blandt andet vægt på den udøvede voldskriminalitet og længden af den nu idømte fængselsstraf samt tiltaltes tilknytning til bandemiljøet. Landsretten lagde på den anden side blandt andet vægt på tiltaltes tilknytning til Danmark og tiltaltes tilknytning til sin nationalstat.

Tre af rettens medlemmer udtalte herefter, at det fulgte af udlændingeloven, at tiltalte, hvis han blev udvist, skulle meddeles et indrejseforbud gældende for bestandig.

Efter en afvejning af den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark sammenholdt med den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere var dømt for at have begået, fandt disse tre medlemmer, at det forhold, at konsekvensen af en udvisning ville være et indrejseforbud gældende for bestandig, indebar, at der herved ville være tale om et uproportionelt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8.

Disse voterende stemte derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om alene at udvise tiltalte betinget af Danmark.

Tre af rettens medlemmer fandt, efter en fornyet afvejning af alle oplysningerne i sagen i lyset af den lovmæssige retsfølge af en afgørelse om udvisning, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud gældende for bestandig ikke kunne anses for stridende mod bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8

Disse medlemmer stemte derfor for at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig.

Efter retsplejelovens regler træffes der i sådanne tilfælde med stemmelighed det for tiltalte gunstigste resultat, hvorfor den tiltalte alene blev udvist betinget.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-25-0107.
Til top Sidst opdateret: 27-06-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk