Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om tilbagekaldelse af taxiførerkort 
07-10-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 5. oktober 2016 meddelt et taxinævn tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 11. marts 2016.

En taxichauffør var ved endelig dom i en straffesag idømt fængselsstraf for besiddelse og udbredelse af børneporno, ulovlig våbenbesiddelse og besiddelse af euforiserende stoffer. Da taxinævnet fik besked om dommen, indledte nævnet en sag om tilbagekaldelse af taxichaufførens taxiførerkort.

Efter partshøring traf taxinævnet afgørelse om at tilbagekalde taxiførerkortet. Afgørelsen blev truffet i medfør af taxikørselslovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, hvorefter et taxikørerkort kan tilbagekaldes, såfremt indehaveren ikke i faglig henseende er kvalificeret til at udøve taxivirksomhed eller ikke udøver taxivirksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Taxichaufføren anmodede herefter taxinævnet om at indbringe sagen for domstolene, hvilket i medfør af taxikørselsloven skete i den borgerlige retsplejes former, da afgørelsen var truffet i medfør af taxikørselslovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 7. 

Taxichaufføren gjorde navnlig gældende, at der ikke var hjemmel til den trufne afgørelse, idet afgørelsen skulle have været truffet i medfør af taxikørselslovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, om tilbagekaldelse i tilfælde hvor en taxichauffør dømmes for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden. I en sådan situation ville domstolsprøvelsen af taxinævnets afgørelse skulle ske efter strafferetsplejens former, herunder ved indbringelse fra anklagemyndighedens side.

Byretten gav taxinævnet medhold i, at tilbagekaldelsen var gyldig

Byretten fandt, at der var hjemmel til den trufne afgørelse om tilbagekaldelse i både taxikørselslovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, og tog taxinævnets påstand om, at taxichaufføren skulle anerkende, at nævnets afgørelse var lovlig og gyldig, til følge.

Landsrettens fandt, at tilbagekaldelsen var ugyldig

Taxichaufføren ankede dommen til landsretten, der indledningsvist fandt, at det havde formodningen imod sig, at der i en situation som den foreliggende sag kunne være dobbelt hjemmel til den trufne afgørelse om tilbagekaldelse, idet domstolsprøvelsen var forskellig alt efter, om taxinævnets afgørelse var truffet taxikørselslovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 6 eller nr. 7, da afgørelser efter nr. 6 skulle prøves i strafferetsplejens former.

Landsretten fandt herefter, at tilbagekaldelsen af taxichaufførens taxiførerkort burde være sket efter taxikørselslovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet de beskyttelseshensyn, som taxinævnet havde lagt vægt på ved tilbagekaldelsen, bedst kunne varetages efter denne bestemmelse.

Landsretten fandt derfor den trufne afgørelse om tilbagekaldelse ugyldig, og frifandt taxichaufføren.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0225.

 

Til top Sidst opdateret: 07-10-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk