Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter 
16-03-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 15. marts 2018 meddelt et selskab tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 16. oktober 2017.
I forbindelse med, at selskabet påtænkte at overdrage et sommerhus i første række fra vandet til selskabets ultimative hovedanpartshaver, anmodede selskabet SKAT om et bindende svar på, hvorvidt sommerhusets handelspris kunne fastsættes til den seneste offentlige ejendomsvurdering, som ved anmodningen udgjorde 5.1250.000 kr., med et skønsmæssigt fradrag som følge af en tinglyst servitut.

SKAT besvarede spørgsmålet med et nej. SKAT bemærkede i den forbindelse, at handelsprisen for sommerhuset efter SKATs vurdering udgjorde 10 mio. kr. SKAT henviste ved fastsættelsen af handelsprisen bl.a. til en besigtigelse af ejendommen og nogle ejendomshandler vedrørende sammenlignelige ejendomme i området.

Selskabet klagede over afgørelsen til Landsskatteretten, som også besvarede spørgsmålet med et nej. Landsskatteretten bemærkede imidlertid, at den seneste offentlige ejendomsvurdering kunne anvendes ved fastsættelse af handelsprisen mellem selskabet og den ultimative hovedanpartshaver. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse 5 mio. kr.

Skatteministeriet valgte herefter at indbringe sagen for domstolene med påstand om, at selskabet skulle anerkende, at spørgsmålet skulle besvares med et nej.

Byretten frifandt selskabet

Byrettens flertal fandt, at Landsskatteretten havde foretaget et værdiskøn over sommerhusets handelspris og i den forbindelse havde fundet, at det af SKAT frembragte dokumentationsmateriale ikke kunne medføre, at den seneste offentlige ejendomsvurdering ikke kunne anvendes som handelspris.

Flertallet fandt herefter, at Skatteministeriet ikke ved bl.a. fremlæggelse af en række sammenlignelige ejendomshandler i området havde løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et urigtigt eller mangelfuldt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Mindretallet fandt, at Landsskatteretten ikke havde foretaget et konkret skøn over sommerhusets handelspris, idet Landsskatteretten efter mindretallets opfattelse blot havde forholdt sig til, hvorvidt SKAT havde tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at den seneste offentlige ejendomsvurdering ikke var retvisende for sommerhusets handelspris.

Mindretallet fandt herefter, at retten kunne foretage en fuldstændig prøvelse af Landsskatterettens skønsmæssige afgørelse, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs oprindelige skøn over, at sommerhusets handelspris udgjorde 10 mio. kr.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold

Skatteministeriet ankede dommen til Østre Landsret, som gav Skatteministeriet medhold. Landsretten fastslog således, at Landsskatterettens afgørelse efter sin formulering og resultat måtte anses for en bevisvurdering af SKATs afgørelse og ikke som et værdimæssigt skatteskøn over sommerhusets handelspris.

Landsretten fandt herefter, at Skatteministeriet ved det af SKAT frembragte materiale havde løftet bevisbyrden for, at den senest offentliggjorte ejendomsvurdering ikke gav et retvisende udtryk for sommerhusets handelsværdi ved salget, ligesom landsretten ikke fandt, at selskabet havde tilvejebragt fornødent grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af handelsprisen til 10 mio. kr.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0556.
Til top Sidst opdateret: 16-03-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk