Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om leasing af kopi- og printudstyr 
04-07-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 29. juni 2016 meddelt en forening tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 11. december 2015.

Sagen drejer sig om foreningens erstatningskrav mod en leverandør i anledning af, at foreningen i perioden 2010-2012 indgik fire leasingaftaler vedrørende kopi- og printerudstyr.

Leasingarrangementet var således, at foreningen – før udløbet af den enkelte aftale – indgik en ny aftale om leasing af yderligere udstyr, hvorved den gamle aftale bortfaldt. I den nye aftale indregnedes samtidig restgælden fra de tidligere aftaler. Herved steg foreningens månedlige leasingydelse gradvist fra 4.600 kr. pr. 1. januar 2010 til 15.900 kr. pr. 1. januar 2013.

Det var blandt andet foreningens opfattelse, at fremgangsmåden ved leasingarrangementet medførte en ugennemsigtig stigning i foreningens forpligtelser, herunder blandt andet som følge af at en del af det nyleasede udstyr blev opstillet uden at foreningen havde behov herfor, og uden at leverandøren oplyste om det nyleasede udstyrs pris i handel og vandel. En sådan fremgangsmåde var efter foreningens opfattelse i strid med markedsføringslovens § 1 og § 3.

Byretten frifandt leverandøren

Byretten tog leverandørens påstand om frifindelse til følge, idet byretten fandt, at foreningen ikke havde godtgjort, at leverandøren i forbindelse med de indgåede leasingaftaler havde handlet i strid med blandt andet markedsføringslovens § 1 og § 3 og dette uanset, at det efter byrettens opfattelse måtte medgives foreningen, at det havde været vanskeligt for foreningen at sammenligne de samlede driftsudgifter ved overgang fra den ene leasingaftale til den næste.

Landsrettens stadfæstede byrettens dom

Østre Landsret fandt, at det heller ikke efter bevisførelsen for landsretten kunne anses for godtgjort, at leverandøren i forbindelse med de indgåede leasingaftaler havde handlet i strid med blandt andet markedsføringslovens § 1 og § 3. 

Herefter og i øvrigt af de grunde, der var anført af byretten, stadfæstede landsretten byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0008.

Til top Sidst opdateret: 04-07-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk