Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om hvorvidt parallelimport af mærkevaresko udgjorde en varemærkekrænkelse 
23-09-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 14. september 2016 meddelt et selskab tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 30. juni 2016.

Sagen vedrørte en tvist om, hvorvidt nogle parallelimporterede mærkevaresko var varemærkeforfalskede eller ulovligt parallelimporterede.

Selskabet, der havde hjemsted i England, havde indkøbt et større antal mærkevaresko og havde videresolgt skoene til grossister, som havde videresolgt skoene til nogle nærmere bestemte danske selskaber, der drev detailhandel, og som ville videresælge skoene til forbrugerne.  

Det var rettighedsindehaverens opfattelse, at skoene var varemærkeforfalskede, og denne fik stoppet salg af skoene via fogedforbud. Der blev herefter indledt en række retssager ved Sø- og Handelsretten.

Det engelske selskab nedlagde bl.a. påstand om, at rettighedsindehaveren skulle anerkende, at det var udokumenteret, at de omtvistede sko var uoriginale og således varemærkeforfalskede, og at skoene lovligt kunne markedsføres og sælges i Danmark og i EU/EØS.

Rettighedsindehaveren nedlagde i sagen bl.a. påstand om, at det engelske selskab skulle anerkende, at de i nogen nærmere bestemte bilag angivne sko var varemærkeforfalskede, og at der var disponeret erhvervsmæssigt over skoene i strid med rettighedsindehaverens varemærke og/eller markedsføringsrettigheder. Rettighedshaveren nedlagde desuden påstand om, at det engelske selskab skulle betale erstatning som følge af varemærkekrænkelsen.

Rettighedsindehaveren nedlagde desuden påstand om, at det skulle forbydes det engelske selskab at importere, markedsføre, sælge eller på anden måde erhvervsmæssigt disponere over de omtvistede sko.

Sø- og Handelsrettens dom i sagen

Efter en samlet bevismæssig bedømmelse fandt Sø- og Handelsretten, at skoene var varemærkeforfalskede. 

Sø- og Handelsretten tog derfor rettighedsindehaverens påstand om, at det skulle forbydes det engelske selskab at markedsføre, sælge eller på anden måde erhvervsmæssigt disponere over skoene, til følge.

Sø- og Handelsretten tog derimod ikke rettighedsindehaverens påstand om erstatning til følge, da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det engelske selskab forsætligt eller uagtsomt havde krænket rettighedsindehaverens rettigheder efter varemærkelovens § 43.

Landsretten ændrede Sø- og Handelsrettens dom

Det engelske selskab ankede dommen til landsretten. 

Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de omhandlede sko var varemærkeforfalskede.

Landsretten fandt derimod, at det ikke var bevist, at rettighedsindehaveren selv havde markedsført skoene eller havde givet samtykke til, at andre virksomheder havde markedsført skoene inden for EU. Med den begrundelse bestemte landsretten, at det engelske selskab havde krænket rettighedsindehaverens rettigheder.

Landsretten afviste imidlertid rettighedsindehaverens forbudspåstand, da der var uklarhed om en væsentlig del af de sko, der var omfattet af påstanden, og da påstanden var for bred og uklar til at kunne tages under påkendelse.

For så vidt angår rettighedsindehaverens påstand om, at det engelske selskab havde pådraget sig et erstatningsansvar, stadfæstede landsretten Sø- og Handelsrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0469.

 

Til top Sidst opdateret: 23-09-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk