Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om gyldigheden af en aftale i en ægtepagt om betaling af et kompensationsbeløb 
09-01-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 30. december 2016 meddelt en tidligere ægtefælle tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 9. september 2016

I sagen indgik A og B i april 2006 – få dage før de indgik ægteskab – en ægtepagt om skilsmissesæreje, hvori det ligeledes fremgik, at A i tilfælde af separation eller skilsmisse skulle tilkendes et kompensationsbeløb, der var afhængigt af ægteskabets varighed, idet kompensationsbeløbet var angivet som en procentdel (2½ %) af den seneste offentlige vurdering af B’s ejendom for hvert år efter det tredje år efter ægteskabets indgåelse. Ægtepagten blev tinglyst uden anmærkninger. 

A og B blev separeret i april 2014.

Efter separationen undlod B at honorere den indgåede kompensationsaftale, idet han blandt andet gjorde gældende, at aftalen var ugyldig, da den var i strid med retsvirkningslovens § 28.

A lagde efterfølgende sag an mod B med påstand om betaling af ca. 1 mio. kr., idet hun gjorde gældende, at kompensationsaftalen var gyldig.

Byretten fandt at kompensationsaftalen var gyldig

Byretten tog A’s betalingspåstand til følge, idet byretten blandt andet fandt, at retsvirkningslovens § 28 ikke var til hinder for den indgåede kompensationsaftale.

Landsrettens ændrede med dissens byrettens afgørelse

Landsrettens flertal fandt, at ægtepagtens bestemmelser om kompensation fraveg retsvirkningerne af den formueordning om skilsmissesæreje, som parterne havde valgt ved ægtepagten. En sådan fravigelse havde ikke hjemmel i retsvirkningslovens § 28 og var derfor ugyldig.

Under hensyn til sagens samlede omstændigheder, herunder ægteskabets varighed og ægtefællernes formueforhold, fandt flertallet dog, at A havde krav på en godtgørelse efter ægtefælleskiftelovens § 67. Godtgørelsen blev skønsmæssigt fastsat til 200.000 kr.

Landsrettens mindretal fandt, at ægtepagtens bestemmelser om kompensation, som var klar og overskuelig, og som var indgået efter grundig vejledning af begge parter, reelt havde karakter af et aftrapningssæreje. Retsvirkningslovens § 28 var derfor ikke til hinder for kompensationsaftalens gyldighed.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0544.

  

Til top Sidst opdateret: 09-01-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk