Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om forældelse af krav om yderligere erstatning efter et trafikuheld i 1996 
23-03-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 23. marts 2018 meddelt en kvinde tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 21. november 2017

Kvinden var i 1996 udsat for et trafikuheld, hvor hun i den forbindelse pådrog sig skader for hvilke, hun blev tilkendt erstatning. Kvinden fik det over årene værre, og det viste sig imidlertid, at hun havde pådraget sig en hjerneskade ved uheldet. Kvinden anmodede på den baggrund i 2011 skadevolders forsikringsselskab om genoptagelse, men forsikringsselskabet afslog at genoptage sagen med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem skaderne og uheldet.

Kvinden anmodede på ny i 2012 om genoptagelse. Forsikringsselskabet afviste igen at genoptage sagen, men oplyste, at kvinden kunne indbringe sagen for Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter forsikringsselskabet, når Arbejdsskadestyrelsens udtalelse forelå, igen ville tage stilling til genoptagelsesspørgsmålet. Forsikringsselskabet oplyste i samme forbindelse, at man ikke ville gå med til at suspendere forældelsesfristen et år efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering forelå.

Kvindens ulykkesforsikringsselskab havde imidlertid allerede til brug for en ulykkesforsikringssag i anledning af samme færdselsuheld anmodet Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse i sagen. Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der var årsagssammenhæng mellem hjerneskaden og uheldet, hvilket kvindens advokat orienterede forsikringsselskabet om. Forsikringsselskabet afviste dog endeligt den 9. december 2013 at genoptage sagen, og kvinden lagde den 30. april 2014 sag an mod forsikringsselskabet.

Spørgsmålet var herefter, om der efter forældelseslovens § 21, stk. 5, var indledt forhandlinger om kravet mellem parterne, således at forældelsesfristen var afbrudt. Spørgsmålet var endvidere, om forældelsesfristen efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, var afbrudt ved, at kvinden havde genanmeldt skaden til forsikringsselskabet.

Byretten frifandt forsikringsselskabet

Byretten tog forsikringsselskabets påstand om frifindelse til følge, idet byretten fandt, at der ikke mellem parterne var indledt forhandlinger om kravet, således at kvinden havde føje til at antage, at man kunne nå en forligsmæssig løsning af sagen uden sagsanlæg. Forældelsesfristen var derfor ikke suspenderet efter forældelseslovens § 21, stk. 5. Byretten fandt endvidere, at principperne i forsikringsaftaleloven ikke kunne føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at anse forelæggelsen for Arbejdsskadestyrelsen, som kvindens ulykkesforsikringsselskab iværksatte, for at være sket efter aftale med skadevolders forsikringsselskab, ligesom forsikringsselskabet udtrykkeligt havde afvist at suspendere forældelsesfristen. Der var således ikke sket en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen som følge af forhandlinger mellem parterne eller en stiltiende aftale herom.

I relation til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, udtalte landsretten, at da kvindens anmodninger om genoptagelse vedrørte samme hjerneskade, og idet forsikringsselskabet havde afslået disse anmodninger og ikke havde givet indtryk af at ville genoptage sagen, var forældelsesfristen ikke afbrudt, og kravet var derfor forældet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0598.

 

Til top Sidst opdateret: 23-03-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk