Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om en udlændings manglende overholdelse af meldepligt 
12-06-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 9. juni 2017 meddelt en udlænding tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 9. februar 2017.

 Udlændingen, der er irakisk statsborger, blev den 10. februar 2003 meddelt asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2. 

Den 21. december 2007 vurderede den daværende integrationsminister på baggrund af en indstilling fra den daværende justitsminister, at udlændingen måtte anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1. Sagen blev indbragt for Højesteret, som ikke fandt grundlag for at tilsidesætte ministeriets afgørelse, ligesom Højesteret tiltrådte, at betingelserne for udvisning af udlændingen var opfyldt (U 2011.2673 H).

Udlændingen fik efterfølgende inddraget sin opholdstilladelse, og blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Udlændingelovens § 31 var dog til hinder for, at udlændingen kunne tvangsudsendes, og Rigspolitiet pålagde efterfølgende udlændingen meldepligt én gang om ugen fra 1. april 2008. Meldepligten blev pr. 18. februar 2009 gjort daglig, og Rigspolitiet traf løbende nye afgørelser om meldepligt, ligesom Udlændingen blev pålagt indkvarteringspligt i Center Sandholm. 

Udlændingen overholdt sin indkvarteringspligt, men efterkom i en lang periode – svarende til i alt 1.183 tilfælde – ikke meldepligten.

Byretten dømte udlændingen

Sagen blev indbragt for byretten, hvor udlændingen tilstod men gjorde gældende, at meldepligten var upropotional og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorfor han påstod, at straffen skulle forfalde. 

Byretten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige forhold eller formildende omstændigheder, at straffen skulle bortfalde, og byretten fastsatte straffen til fængsel i 30 dage.

Landsretten stadfæstede med dissens

Udlændingen ankede dommen til landsretten med påstand om strafbortfald, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Landsretten fandt, at det efter sagens karakter påhvilede retten at foretage en vis prøvelse af Rigspolitiets afgørelser, og landsretten inddrog i afgørelsen de kriterier, som Højesteret havde opstillet i U 2012.2874 H og U 2017.1228 H vedrørende artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fem voterende fandt, at ansøger med rette var blevet pålagt meldepligt i hele perioden, og at denne ikke havde være uproportional i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flertallet lagde blandt andet vægt på, at meldepligten måtte antages at udgøre et mindre indgreb i den i forvejen bestående opholdspligt, som ikke var til prøvelse i sagen. Yderligere fandt flertallet, at det måtte tillægges betydelig vægt, at udlændingen var på tålt ophold som følge af en underbygget vurdering af, at han var til fare for statens sikkerhed. Der var heller ikke familiemæssige forhold, som skulle tillægges vægt ved vurderingen. 

En voterende lagde vægt på, at udlændingen havde været på tålt ophold siden 1. april 2008, og at det var ubestridt, at det i hele perioden ikke havde været muligt at udsende udlændinge, og at der ikke var udsigt til, at det inden for en overskuelige fremtid ville være muligt at udsende ham, og at der ikke var havde været en konkret risiko for, at udlændingen ville skjule sig for politiet. På denne baggrund fandt denne voterende, at en afgørelse fra Rigspolitiet af 10. februar 2015, hvor meldepligten havde været opretholdt i omkring 7 år, udgjorde et uproportionalt indgreb i strid med artikel 2 i Tillægsprotokol 4.

Landsretten stadfæstede på baggrund af stemmeafgivningen byrettens dom.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-25-0042

Procesbevillingsnævnet har tidligere meddelt anketilladelse i en sag om overtrædelse af opholds- og meldepligt. 

Procesbevillingsnævnet meddelte den 21. september 2016 en udlænding tilladelse til anke af en sag om overtrædelse af opholds- og meldepligt. Højesteret afsagde dom i sagen den 17. januar 2017. Der henvises til U 2017.1228 H. Sagen er omtalt på Procesbevillingsnævnets hjemmeside.

 

Til top Sidst opdateret: 12-06-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk