Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om begrænset bevilling til spørgsmålet om frakendelse af dansk indfødsret samt udvisning for at have tilsluttet sig Islamisk Stat 
06-07-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 28. juni 2018 meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 20. april 2018. Tilladelsen er begrænset til spørgsmålet om frakendelse af indfødsret og udvisning.
I byretten blev den tiltalte idømt 4 års fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 114 c, stk. 3, og 114 d, stk. 3, ved at have ladet sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a og at have ladet sig træne, instruere eller på anden måde oplære i at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a, idet han i 2013 indrejste i Syrien, hvor han lod sig hverve som ”kæmper” af terrororganisationen Islamisk Stat i Irak og Levanten, hvorefter han i modtog træning i våbenbrug mv. af Islamisk Stat. Tiltalte var født i 1990 af en færøsk mor og en tunesisk far. Tiltalte havde fra fødslen haft dansk indfødsret, og på den mødrene side var der rødder i Danmark gennem flere generationer. Tiltalte havde haft hele sin opvækst og skolegang i Danmark, og tiltaltes mor og søskende boede ligeledes i Danmark. Tiltalte blev i 2009 islamisk gift med en dansk statsborger, og sammen havde de en søn på 8 år. Tiltalte havde samtidig en vis tilknytning til Tunesien, idet han tillige var tunesisk statsborger, og idet han blandt andet talte og læste arabisk, ligesom han som 15-årig havde opholdt sig i Tunesien i 6 måneder.

Byretten og landsretten tog ikke påstanden om frakendelse af den danske indfødsret og udvisning til følge

Byrettens flertal tog ikke anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skulle frakendes sin danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 B samt udvises med indrejseforbud gældende for bestandig i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, til følge.

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om stadfæstelse af den idømte frihedsstraf og skærpelse, således at der skete frakendelse af dansk indfødsret og udvisning med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte nedlagde påstand om formildelse af frihedsstraffen og i øvrigt stadfæstelse.

Landsrettens flertal stadfæstede byrettens dom. Vedrørende frakendelse af tiltaltes danske indfødsret og udvisningen, anførte flertallet, at dette ville udgøre et uproportionalt indgreb i forhold til tiltalte, idet tiltalte blandt andet var født af en færøsk mor og en tunesisk far, at han fra fødslen havde haft dansk indfødsret, at det måtte antages, at der på den mødrene side var rødder i Danmark gennem flere generationer, at han havde haft hele sin opvækst og skolegang i Danmark, at han var gift med en dansk statsborger, med hvem han havde en søn på 8 år og et egentligt familieliv, at hans mor og søskende ligeledes boede i Danmark, ligesom han talte, læste og skrev dansk.

Landsrettens mindretal lagde for så vidt angik spørgsmålet om frakendelse af den danske indfødsret og udvisning navnlig vægt på karakteren af den pådømte kriminalitet, og at tiltalte havde en sådan tilknytning til Tunesien, at hverken frakendelse af indfødsret eller udvisning ville udgøre et uproportionalt indgreb i forhold til tiltalte, idet tiltalte flere gange havde været på ferie i Tunesien, og idet han som 15-årig havde opholdt sig i Tunesien i 6 måneder, ligesom han talte og læste arabisk.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-25-0140.
Til top Sidst opdateret: 06-07-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk