Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om affaldsgebyr 
04-12-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 2. december 2019 meddelt en kommune tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 28. august 2019.
Kommunen havde i 2015 opkrævet et administrationsgebyr for erhvervsaffald på 937,50 kr. hos en virksomhed i medfør af den dagældende affaldsbekendtgørelse § 56, stk. 1. Efter denne bestemmelse kunne kommunen opkræve et gebyr til dækning af de generelle administrationsomkostninger, som kommunen ikke kunne henføre til de enkelte affaldsordninger.

Virksomheden mente, at administrationsgebyret var en ulovlig skat og gjorde gældende, at den dagældende affaldsbekendtgørelse § 56, stk. 1, ikke havde fornøden hjemmel i den dagældende miljøbeskyttelseslovs § 48, stk. 1 og 3, jf. stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen skulle fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til blandt andet planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, således at der skulle fastsættes særskilte gebyrer for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som var opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Virksomheden lagde på den baggrund sag an mod kommunen med påstand om tilbagebetaling af gebyret på 937,50 kr.

Byretten frifandt kommunen

Byretten fandt, at der var hjemmel til at opkræve gebyret i den dagældende miljøbeskyttelseslov og frifandt kommunen.

Virksomheden ankede med Procesbevillingsnævnet tilladelse byrettens dom til landsretten.

Landsretten fandt, at kommunen skulle tilbagebetale affaldsgebyret

Landsretten henviste til, at den dagældende miljøbeskyttelseslovs § 48, stk. 4, efter ordlyden og forarbejderne hertil indeholder bemyndigelse til at fastlægge og opkræve de gebyrer, der fremgik af miljøbeskyttelseslovens § 48 stk. 1 og 3. Spørgsmålet var herefter, om den dagældende affaldsbekendtgørelses § 56, stk. 1, havde fornøden hjemmel i den dagældende miljøbeskyttelseslovs § 48, stk. 1, og 3, jf. stk. 4. Efter forarbejderne til bestemmelsen skulle der ved ”affaldsordninger” forstås de ordninger, som kommunalbestyrelsen fastsætter vedrørende affald, uanset om disse ordninger er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, eller anden lovgivning. Landsretten fandt herefter, at den dagældende miljøbeskyttelseslovs § 48, stk. 3, alene hjemlede opkrævning af gebyrer for de affaldsordninger, der er beskrevet i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, eller anden lovgivning. Landsretten fandt endvidere, at administrationsgebyr for erhvervsaffald, jf. den dagældende affaldsbekendtgørelses § 56, stk. 1, ikke i sig selv udgjorde en affaldsordning som nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3. Herefter fandt landsretten, at der ikke var hjemmel til at opkræve et administrationsgebyr for erhvervsaffald i § 48, stk. 3, i den dagældende miljøbeskyttelseslov, i hvert fald ikke uden samtidig opkrævning af gebyr for en eller flere af de affaldsordninger, der var nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, eller anden lovgivning. Kommunens afgørelse om opkrævning af affaldsgebyr var derfor ikke lovlig, og kommunen skulle tilbagebetale 937,50 kr. til virksomheden.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0438.
Til top Sidst opdateret: 04-12-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk