Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sag om ægtefællesammenføring 
21-11-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 16. november 2017 meddelt Udlændingenævnet tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 5. juli 2017.
En udlænding var blevet meddelt asyl i Danmark og søgte efterfølgende om ægtefællesammenføring. I forbindelse med ansøgningen herom oplyste udlændingen, at hun og ægtefællen var fætter og kusine, da deres mødre var søskende.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., at såfremt et ægteskab er indgået eller et samlivsforhold er etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske.

Udlændingestyrelsen meddelte afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 8, idet Udlændingestyrelsen fandt, at ægteskabet ikke var indgået efter udlændingens eget ønske.

Ægteparret indbragte sagen for Udlændingenævnet, som ikke fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.

Herefter indbragte ægteparret sagen for domstolene.

Byretten frifandt Udlændingenævnet

Ægteparret påstod, at Udlændingenævnets afgørelse skulle ophæves, og sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. Udlændingenævnet påstod frifindelse.

Byretten fandt, at det var tvivlsomt, om ægteskabet var indgået efter begge parters ønske. Ligeledes fandt byretten, at ægteparret ikke havde etableret et egentligt familieliv, og at der i øvrigt ikke forelå ganske særlige grunde.

Endelig fandt byretten, at som sagen var forelagt retten, så var der ikke grundlag for at antage, at formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., indebar en indirekte forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Byretten frifandt derfor Udlændingenævnet.

Landsretten hjemviste sagen til fornyet behandling

Ægteparret ankede sagen til Østre Landsret og gentog deres påstand for byretten. Udlændingenævnet påstod byrettens afgørelse stadfæstet.

For landsretten forklarede ægteparret, at de ikke genetisk var fætter og kusine, da ægtefællen var den herboende udlændings mosters stedsøn. På denne baggrund skete der yderligere bevisførelse i form af DNA-test af ægteparret. Testen konkluderede, at ægteparret ikke var beslægtede i maternel linje.

Landsretten fandt, at det måtte lægges til grund, at ægteparret var relateret som stedforældres søskendes børn og forældres søskendes børn.

Landsretten fandt videre, at ægteparrets relation ikke var omfattet af den ikke udtømmende angivelse af de relationer, som i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., var angivet som omfattet af bestemmelsen, og at der efter bestemmelsens formulering og forarbejder ikke var grundlag for ud fra en formålsfortolkning at udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte en relation svarende til relationen mellem ægteparret.

Landsretten fandt derfor, at ægteparret ikke var omfattet af formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., og da Udlændingenævnets afgørelse var truffet med henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., ophævede landsretten Udlændingenævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0416
Til top Sidst opdateret: 21-11-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk