Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Søgsmålsfrist for indbringelse af Tandskadeankenævnets afgørelser for domstolene 
04-12-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 30. november 2018 meddelt Tandskadeankenævnet tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 29. juni 2018
Sagen angår en prøvelse af to afgørelser truffet af Tandskadeankenævnet vedrørende en patientskade.

Tandskadeankenævnets kompetence til at behandle sådanne sager som rekursmyndighed for Dansk Tandlægeforenings Patientforsikrings afgørelser fremgår af bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2003. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 19, stk. 6, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvoraf det fremgår, at sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager efter dette kapitel helt eller delvis til en privat institution, og at sundhedsministeren i så tilfælde indgår de nødvendige aftaler herom. I bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2003 er der ikke fastsat regler om søgsmålsfrister.

Der er imidlertid efterfølgende i § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1264 af 28. oktober 2016 indsat en bestemmelse om en søgsmålsfrist på 6 måneder for indbringelse af afgørelser for retten. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 19, stk. 8, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvoraf det fremgår, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, når beføjelser efter stk. 6 henlægges til en privat institution.

Det fremgår desuden af § 58 d i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for retten, jf. stk. 1, og at der herfor gælder en søgsmålsfrist på 6 måneder, jf. stk. 2.

De i sagen omhandlede afgørelser blev truffet af Tandskadeankenævnet i maj 2012 og i juni 2015. Tandskadeankenævnet fremsendte ved begge afgørelser en ankevejledning, hvoraf det fremgik, at afgørelserne kunne indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen var meddelt.

Den udførende tandlæge var uenig i afgørelserne og indbragte afgørelserne for domstolene i august 2016.

Tandskadeankenævnet gjorde gældende, at Tandskadeankenævnets afgørelser ikke var rettidig indbragt for domstolene, enten fordi søgsmålsfristen på 6 måneder i § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet var overskredet, eller fordi tandlægen havde udvist retsfortabende passivitet.

Det blev udskilt til særskilt behandling, om sagen skulle afvises som følge af tidspunktet for indbringelse af sagen for domstolene, jf. retsplejelovens § 253.

Byretten afviste sagen

Byretten fandt, at søgsmålsfristen i § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fandt anvendelse på afgørelserne truffet af Tandskadeankenævnet i 2012 og 2015. Idet søgsmålsfristen på 6 måneder var overskredet, og idet der ikke forelå sådanne omstændigheder, som kunne begrunde, at der blev set bort fra fristoverskridelsen, afviste byretten sagen.

Byretten bemærkede desuden, at søgsmålsfristen i § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1264 af 28. oktober 2016, var en gentagelse af den allerede gældende regel om en søgsmålsfrist på 6 måneder i § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Landsretten ophævede byrettens afgørelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved byretten

Landsretten fandt, at søgsmålsfristen i § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 58 d, stk. 2, ikke fandt anvendelse på afgørelser truffet af Tandskadeankenævnet. Landsretten henviste til forarbejderne, hvoraf det fremgik, at der ville være mulighed for efter de almindelige regler herom i retsplejeloven at indbringe Tandskadeankenævnets afgørelser for domstolene.

På den baggrund ophævede landsretten byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling ved byretten. Idet byretten ikke havde taget stilling til, om der var udvist retsfortabende passivitet ved indbringelse af Tandskadeankenævnets afgørelser for domstolene, fandt landsretten, at byretten burde tage stilling til spørgsmålet i forbindelse med sagens fortsatte behandling.

Landsretten bemærkede desuden, at de i sagen omtvistede afgørelser truffet af Tandskadeankenævnet, blev truffet før ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 1264 af 28. oktober 2016, og at landsretten derfor ikke havde forholdt sig til, om der i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet var hjemmel til en bestemmelse som den, der er indført ved § 3, stk. 4, i den nævnte bekendtgørelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0341.
Til top Sidst opdateret: 04-12-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk