Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Realkreditinstitutters adgang til under en tvangsauktion at medtage morarenter på fortrinsstillingen 
26-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 25. september 2019 meddelt en efterstående panthaver til-ladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 15. august 2019.
Realkreditinstituttet, der havde tinglyst et realkreditpantebrev på oprindeligt 6,2 mio. kr. på 2. prioriteten i en ejendom, indgav i december 2015 begæring om tvangsauktion over ejendommen. På grund af en verserende retssag mellem skyldneren og realkreditinstituttet var tvangsauktionssagen udsat indtil marts 2019.

Til brug for tvangsauktionen udarbejdede realkreditinstituttet en salgsopstilling, hvor realkreditinstituttet på 2. prioriteten i ejendommen opgjorde sin fordring pr. auktionsdagen til ca. 10,5 mio. kr., hvoraf ca. 4,6 mio. kr. udgjorde morarenter.

Den efterstående panthaver, der havde tinglyst primær underpant i det på 3. prioriteten i ejendommen tinglyste ejerpantebrev, gjorde indsigelse mod opgørelsen af realkreditinstituttets tilgodehavende på forprioriteten.

Fogedretten fandt, at realkreditinstituttet var berettiget til at opgøre sin fordring som i salgsopstillingen

Fogedretten anførte blandt andet, at det følger af dommen trykt i U 1983.453 Ø, at realkreditinstitutter på trods af ordlyden af tinglysningslovens § 40, stk. 4, 2. pkt., ifølge retssædvane kan opgøre deres fordring med morarenter på pantebrevets plads. Herefter var realkreditinstituttet berettiget til at beregne renter med morarentesats på 2. prioriteten.

Fogedretten fandt derfor, at realkreditinstituttet var berettiget til at opgøre sin fordring som i salgsopstillingen.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse

Den efterstående panthaver kærede kendelsen til landsretten, idet det blandt andet blev gjort gældende, at retssædvanen om realkreditinstitutters mulighed for at kræve forhøjede renter var baseret på meget små morarenter, jf. U 1983.453 Ø, og at retssædvanen ikke kunne udstrækkes til et beløb i den størrelsesorden, som den aktuelle sag gav anledning til.

Landsretten var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og anførte, at det, der var fremkommet for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0405. 
Til top Sidst opdateret: 26-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk